Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til Sorring Skole

Vi mangler en dygtig lærer til dansk på mellemtrinnet – hvis du også har en læsevejleder-uddannelse eller lign. vil det være fantastisk.

Midt mellem Århus og Silkeborg ligger landsbyen Sorring. En spændende by med knap 1200 indbyggere, hvor det gode liv med trygge rammer dyrkes for byens borgere. På toppen af Sorring ligger skolen, hvor ca.200 børn fra nær og fjern hver dag drager trofast til for at fylde skoletaskerne op med nyttig læring, sunde værdier og en god start på livet.

Sorring Skole søger en lærer til vores skole gerne pr. 1.nov., 15. nov. eller 1. dec. 2020.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer (eller evt. 30-32 timer, hvis det ønskes)

Vi søger dig, hvis du kan sætte x ved de fleste af følgende:

  • Linjefag i dansk
  • Læseressource eller læsevejlederuddannelse
  • Linjefag eller tilsvarende kompetencer i en eller flere fag: n/t, tysk, historie, kristendom, kreative fag.
  • Engageret og struktureret.
  • Anerkendende og opmærksom på det enkelte barns kompetencer
  • Kan sætte mål for egen undervisning – og for enkelte børn
Projektuger og basisuger
Sorring Skole er en folkeskole med meget engagerede lærere. Vi har på mellemtrinnet fælles projektuger hver 3-4 uge. Her er fokus på projektarbejdsformen, kreativitet, innovation og fablab.
Mellem projektugerne er der basis uger. Her har klasserne et alm. skoleskema med fagrækken.

Teamsamarbejde
Når du søger stillingen, skal du være indstillet på at indgå i et tæt teamsamarbejde med de øvrige lærere, pædagoger og ledelsen. Der vil ofte være flere lærere til stede i undervisningen, hvilket kræver, at du skal være villig til at forberede din egen undervisning sammen med teamet.

Sorring Skole arbejder med en fællesstandard for den gode time, som er udarbejdet af personalet. Lærerne laver deres arbejde på skolen, og vi forventer, at du som lærer på Sorring skole er på skolen i den faste mødetid.

Nyrenoveret skole med gode faciliteter
Skolen er nyrenoveret og kan derfor tilbyde gode forberedelsesfaciliteter, spændende faglokaler og meget forskelligt ”isenkram” – iPads, Chromebooks, bærbare og stationære computere, smartboards og forskellige typer robotter. Som lærer på skolen får du mulighed for at inddrage ”isenkrammet” i din undervisning, sådan at du kan understøtte børnenes læring bedst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne Holmgård eller pædagogiskleder Lonni Degn på Tlf. 89 70 27 70.

Ansøgningsfrist onsdag 7. oktober 2020 - Samtaler afholdes 8-9. oktober 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.