Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærer til udskolingen Sophieskolen

Vi søger en ny lærer til udskolingen
En af vores lærere i udskolingen har fundet tiden moden til at gå på pension, og vi søger derfor en ny lærer til Sophieskolen.
De afsluttende år i grundskolen er vigtige.
Ikke bare skal elevernes faglige evner fintunes til at fortsætte på ungdomsuddannelser, - men det er også her, elevernes personlighed for alvor formes.
Derfor kræver det noget ganske særligt, - både fagligt og menneskeligt, at arbejde med den ældste elevgruppe.
Vi ønsker en lærer, der kan undervise i matematik, - hvis du også mestrer et af fagene, tysk eller musik, er det et plus.

Du er stærk til at kommunikere, tydelig i dine forventninger, og du er imødekommende i din tilgang til andre mennesker.
Du har stor erfaring i arbejdet med unge og er i stand til at understøtte den gode hverdag og læring.
Du kan udfordre elevernes egne forestillinger om deres begrænsninger og har både tålmodighed og vilje til støtte dem, når noget er svært enten fagligt og/eller socialt.
Vi forventer, at du er i stand til at arbejde sammen med andre kolleger i team, - både ift. en klasse og en årgang.
Du har erfaring med at føre elever op til de afsluttende prøver.

Er du mennesket, der kan se styrker i forskellighed og muligheder frem for begrænsninger?
Er du god til at sætte struktur i et klasserum, fagligt engageret og velfunderet og har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab?
Så er du lige den, vi mangler som kollega på Sophieskolen.
Sophieskolen er Guldborgsund kommunes nyeste og største skole og er fysisk placeret i Campusområdet ved Merkurs Plads.
Skolen er opdelt i tre afdelinger, henholdsvis 0-5, 6-9 og 10. hvor man som medarbejder har samlet sin undervisning i en afdeling. Derudover har Sophieskolen et centralt visiteret specialundervisningstilbud, UC.
Vi arbejder med De Gyldne 8, som afspejler vores værdier og hverdag på skolen med udgangspunkt i, at vi alle stræber efter at blive en bedre udgave af os selv og derved opnår så meget som muligt på egne og andres vegne – både fagligt og socialt. 
 
Vi kan tilbyde en skole med et rigtig godt arbejdsklima, meget engagerede og ambitiøse kollegaer, stærk forældreopbakning og vigtigst af alt: Fantastiske elever.
 
Vi har en særdeles aktiv skolebestyrelse, som sætter forventningerne meget højt – både i forhold til det faglige niveau, men også i ønsket om en skole, hvor alle trives – elever såvel medarbejdere, og som understøtter talentudvikling i ordets bredeste betydning.

Er det noget, du tænker ville være spændende at prøve – eller i hvert fald gerne vil vide mere om, så tøv ikke med at henvende dig til:
Afdelingsleder Christian Rosenkvist på: 25 18 22 70 eller
Skoleleder Jan Axelsen på: 25 18 00 26  


Vi ser frem til at snakke med dig.
Ansøgningen sendes digitalt.
 
Ansøgningsfrist: 05.10.2020
Samtaler afholdes: 08.10.2020

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.