Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærere med engagement og faglige ambitioner i et specialiseret felt søges til Øresundsskolen

Vi søger lærere i faste stillinger. Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2021.

Øresundsskolen er en folkeskole, som varetager specialundervisning og fritidstilbud for børn med vidtgående psykiske og fysiske funktionsvanskeligheder, herunder børn med multiple funktionsvanskeligheder og børn med autisme. Vi har et integreret pædagogisk, organisatorisk og administrativt samarbejde mellem skole og specialfritidsinstitution i gode fælles fysiske rammer på Ydre Østerbro.

Skolen har kommende skoleår 121 elever fra 0.– 9. klassetrin. Vi har tilsammen 110 engagerede medarbejdere fordelt på lærere, ergoterapeuter, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der samarbejdes omkring 16 klasser i både monofaglige og tværfaglige teams med vægt på at skabe sammenhængskraft.

Øresundsskolen er desuden VISO-leverandør i vejlednings- og rådgivningsforløb inden for udviklingshæmning til andre specialtilbud. For en kandidat med de rette kvalifikationer vil der være mulighed for at indgå i vores team med vores to øvrige VISO-specialister.

Vi forventer, at du

  • er motiveret for at arbejde med en sammensat elevgruppe med forskellige funktionsnedsættelser
  • arbejder læringsmålsstyret med udgangspunkt i Fælles Mål
  • er didaktisk og pædagogisk velfunderet indenfor specialundervisning
  • har erfaring med eller lyst til at lære om alternative kommunikationsformer til eleverne
  • er initiativrig og igangsættende, men samtidig har den rette tålmodighed
  • kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
  • er indstillet på at arbejde tværprofessionelt i et team med øvrige faggrupper
  • har gode samarbejdsevner og kan tage ansvar
  • vægter det gode forældresamarbejde højt

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende arbejdsplads i et specialområde, der er i stor udvikling. Du vil komme til at arbejde med en mangfoldig og fantastisk elevgruppe, engagerede og dygtige kolleger og et stærkt forældresamarbejde. Stillingerne forventes at være i indskoling, men vi vil se på ansøgeres kompetencer og den samlede fagfordeling.

På Øresundsskolen har vi en helhedsorienteret tankegang og vægter meningsskabelse i hverdagen for både voksne, børn og forældre højt. Vi lægger vægt på at møde hinanden med positivitet og have en god, åben og involverende dialog i alle sammenhænge.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere information
Vi opfordrer til, at du læser mere om Øresundsskolen på www.oeresundsskolen.kk.dk

Ansøgere er velkomne til at indhente yderligere oplysninger hos skoleleder Susanne Bardrum på 3031 7090.

Hvis dette har vakt din interesse, bedes du vedhæfte CV og eksamensbevis for læreruddannelse sammen med din motiverede ansøgning.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 5. maj 2021
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 10. maj 2021 i tidsrummet kl. 9.00-17.00.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.