Tarm Skole søger lærere, pædagoger og undervisningsassistent pr. 01.08.18.
Faglighed, fællesskab og foretagsomhed er værdierne på vores skole. Vi arbejder i team og som ansat vil du derfor blive en del af et fællesskab, der i et forpligtende samarbejde forestår planlægning, gennemførelse og evaluering af elevernes læreprocesser.
På Tarm Skole organiserer vi eleverne i kompetencebaserede hold i flere fag.
Vi søger:
Overbygningen, Lønborgvej 53:
- Vi søger 2 lærere til faste stillinger på fuld tid med fagene matematik, fysik/kemi, biologi og geografi.
- Vi søger en undervisningsassistent til en 30 timers stilling.
Yderligere information kan indhentes ved afdelingsleder Christian Nørregaard, 22337242.
Hoveskolen, Vardevej 11: - Vi søger en lærer til en fast stilling på fuld tid med fagene dansk, billedkunst, historie og natur/teknologi til mellemtrinnet
- Vi søger en barselsvikar på fuld tid med fagene matematik, kristendom og natur/teknologi til mellemtrinnet.
Yderligere information kan indhentes ved viceskoleleder Anette Astrup Hansen 23425849.
SFO/Juniorklub, Vardevej 11:
- Vi søger 2 pædagoger (25 timer), gerne med vejlederuddannelse til henholdsvis 0.-2. årgang og 3.-6. årgang.
- Tarm Skoles SFO/Juniorklub er DGI-certificeret og lægger vægt på udeliv og sund kost.
Yderligere information kan indhentes ved afdelingsleder Ulla Enevoldsen, 24876536.
Læs mere om Tarm Skole på hjemmesiden
www.tarm-skole.dk Ansøgningsfristen er den 26.04.18 kl. 08.00. Samtaler forventes afviklet i uge 18 og 19.
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" herunder. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.