Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lærere til Dagnæsskolen

Brænder du for at undervise?

Som lærer på Dagnæsskolen får du en arbejdsdag, hvor dine faglige kompetencer kommer i spil både i dine klasser samt med dine kolleger.

På Dagnæsskolen har vi valgt at udvide antallet af dygtige lærere, og skal derfor bruge:

  • 2 lærere til indskolingen/mellemtrin, der kan undervise i flere af flg. fag: matematik + holdlærer i matematik, dansk + holdlærer i dansk, N/T, engelsk, håndværk/design.
  • 2 lærere til mellemtrin/udskoling, der kan undervise i flere af flg. fag: N/T, håndværk/design, fysik, madkundskab og evt. matematik + holdlærer i matematik, dansk + holdlærer i dansk. 
I alle 4 stillinger vil andre fag kunne komme på tale efter aftale.

Derudover ønsker vi, at du: 
  • Brænder for at formidle faglig viden, så den enkelte elev opnår maksimal læring.
  • Kan se dig selv som aktivt deltagende i co-learning med kollegaerne.
  • Har stærke IT kompetencer og er i stand til at inddrage IT naturligt i undervisningen.
  • Har lyst til at arbejde med ”De 7 Gode Vaner” – en stor del af vores værdigrundlag.
  • Har humoristisk sans, og skaber trivsel omkring dig. 
  • Er åben, ærlig og anerkendende og kan bidrage med nærvær, humor og entusiasme.
På Dagnæsskolen tilbyder vi:
  • At børnene er i centrum, vi ser ”guldet i det enkelte barn”, og vi vil være en udviklingsorienteret skole, der tør gå foran.
  • At der gives udfordringer på et fagligt højt niveau.
  • At alt kan lade sig gøre til det modsatte er bevist.
  • At skabe et miljø, hvor dine ideer også får plads – selvfølgelig i samspil med dine kolleger.
  • Et værdigrundlag, hvor det centrale er, at vi alle skal ”lykkes”.
  • En arbejdsplads, hvor udvikling, trivsel og glæde er i højsæde.
  • Stort fokus på "den coachende adfærd" og ”7 Gode Vaner”.
Dagnæsskolen er en fuldt udbygget skole/SFO med ca. 610 elever fra 0. – 9. klasse, samt en SFO med ca. 200 elever. Dagnæsskolen ligger centralt i den sydlige del af Horsens.

På skolen er der ca. 73 ansatte og en positiv og engageret forældrekreds.

Tiltrædelse: 1 august 2021 og meget gerne i uge 26, så vi sikrer, at du får god tid til at forberede det nye skoleår.

Skriv øverst i din ansøgning, om det er en stilling i gruppe 1 eller gruppe 2, du ansøger.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.

Ansøgning med relevante oplysninger samt dokumentation for uddannelse og praktisk erfaring sendes senest den 12. april 2021.
 
Ansættelsessamtaler finder sted den 19. + 20. april 2021 fra kl. 8.00.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye medarbejder? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise-Mette Damsgaard, hvis det er en stilling i indskolingen og viceskoleleder Jeannette Nipper, hvis det er en stilling på mellemtrin / udskoling. Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Lars M. Hansen. Ledelsen kan kontaktes på tlf. nr. 76293260.
 
Se også vores hjemmeside: https://dagnaesskolen.aula.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.