Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Læringskonsulent med interesse for de nye digitale teknologier i folkeskolen til Fagligt Center

Brænder du for undervisning, læring og udvikling, og har du kompetencer inden for det digitale felt? Har du lyst til at undervise Københavns lærere og elever i skolernes eget makerspace? Så er stillingen som kombinationsansat læringskonsulent i Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen garanteret noget for dig.   
 
Københavnske skoler har deres eget digitale fabrikationsværksted, BUF X, hvor der tilbydes innovative undervisningsforløb for skoleklasser og deres lærere. Værkstedet rummer de nyeste makerspace teknologier såsom 3D print, laserskærer, kredsløbsteknologier, kodning og meget andet.
 
Der er stor efterspørgsel på forløb i BUF X fra de københavnske skoler, så vi har brug for flere kompetente læringskonsulenter. Arbejdet med at implementere nye teknologier og innovative undervisningsmetoder på de københavnske skoler er en stor og spændende opgave og en del af Fagligt Centers mange drifts- og udviklingsopgaver, der har til formål at supportere skoler og på sigt daginstitutioner i Københavns Kommune. Vi søger en dygtig læringskonsulent, som skal have sin primære forankring i BUF X, hvor de skal varetage undervisningen i den brede palette af undervisningstilbud. Du kan læse mere om BUF X her: www.bufx.dk.
 
Vi lægger vægt på, at:
  • du kan varetage en kombinationsstilling, hvilket vil betyde, at din arbejdstid hos Fagligt Center i alt udgør 60 % af din samlede arbejdstid. Du frikøbes fra din skole
  • du har interesse for og erfaring med det digitale felt og de nyeste teknologier
  • du kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt i komplekse situationer
  • du har gode samarbejdsevner, overholder deadlines og følger dine opgaver helt til dørs
Dine arbejdsopgaver vil primært være at:   
  • varetage undervisning af elever i BUF X  
  • varetage praksisnær support på københavnske skoler, hvor man ønsker at arbejde med de nyeste teknologier i undervisningen
  • afprøve de nyeste maker teknologier og udvikle undervisningsforløb i samarbejde med BUF X teamet
  • koordinere bookinger af undervisningsforløb med de besøgende i BUF X
  • opdatere BUF X’s hjemmeside og beskrive online undervisningsforløb   
Løn- og ansættelsesvilkår:  
Stillingen er tidsbegrænset i perioden den 1. august 2018 til den 31. juli 2019 med mulighed for forlængelse. Vi er både interesserede i fuldtidsansatte læreruddannede eller andet tilsvarende, og lærere der er ansat på en folkeskole i København, som har mulighed for at arbejde tre dage om ugen i forvaltningen.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.  
 
Yderligere information:
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte projektleder Mathilde Skjøth på 2151 5072 eller læringskonsulent Morten Vontillius Holten-Andersen på 2129 8709.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 20. april 2018
Vi forventer at holde samtaler i uge 19.
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her