Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Læse-skrivevejleder til specialområde

Ved Institut for Kommunikation og Handicap, IKH, Region Midtjylland, er en stilling som læse-skrivevejleder i Læseafdelingen ledig til besættelse pr. 15. marts 2018 eller snarest derefter.
 
Stillingen er på 37 timer, og der skal som udgangspunkt løses opgaver i Holstebro. Ansøger med kørekort og bil vil være at foretrække.
  
Som medarbejder hos os får du:

  • Et fællesskab med andre læse-skrivevejledere i Læseafdelingen
  • Dage til faglig udvikling i form af intern videndeling og eksterne kursusholdere
  • Deltagelse i tværfaglige arrangementer på IKH
I jobbet vil dine primære arbejdsopgaver være:
  • Ordblindetestning og udredning af støtteberettigelse hos studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser
  • IT-instruktioner samt studiestøtte
  • Skriftlige redegørelser, handleplaner og evalueringer i henhold til rammeaftale indgået med Styrelsen for Kvalitet og Uddannelse
Vi forventer en medarbejder med:
  • Teoretisk og praktisk erfaring med ordblindeområdet (unge og voksne)
  • Teoretisk uddannelse eller efteruddannelse i læse-/skrivevanskeligheder
  • Evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse, elektronisk journalføring og arbejdstidsregistrering
  • Der forudsættes kendskab til unge og voksnes normale læseudvikling samt viden om og handlekompetencer til specialiseret pædagogisk indsats
  • Der forudsættes specifikt kendskab til dysleksidiagnosen samt viden om, hvilke udfordringer dysleksien kan medføre for studerende på en videregående uddannelse
  • Der kræves et godt kendskab til og interesse for IT-kompenserende hjælpemidler 
     
Som medarbejder på IKH er det vigtigt både at være i stand til at arbejde selvstændigt i forhold til planlægning og udførelse af de daglige arbejdsopgaver og kunne indgå i teamsamarbejde.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: afdelingsleder Anette Skovgaard, tlf: 29 22 19 13 eller pr. mail: anette.skovgaard@ps.rm.dk og TR Tine Beck Jensen, tlf.: 29 22 19 07 eller pr. mail: tine.jensen@ps.rm.dk.
 
Se desuden: www.ikh.rm.dk.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er mandag, den 12. februar 2018.

Samtaler
Samtaler forventes afholdt tirsdag, den 20. februar 2018.
 
 Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) er en af landets mest specialiserede arbejdspladser, hvilket giver vores medarbejdere unikke muligheder for at arbejde meget fagspecifikt. Vi dokumenterer det vi gør, og udvikler kontinuerligt på vores praksis.
 
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her