Lager- og logistikoperatørelev

Har du bestået grundforløbet som lageroperatør og ønsker du et alsidigt job inden for bl.a. varemodtagelse, forsendelse, lager og logistik? Så læs med her: 
 
LINAK er en produktionsvirksomhed med fokus på vækst og effektivisering. Derfor får du som lager- og logistikoperatørelev et udfordrende arbejde hvor der står et team på 45 lagermedarbejdere fordelt på 3 hovedlagre klar til at lære fra sig og understøtte hvor der er brug for det. Hos LINAK har vi uddannet elever i en lang årrække, så du vil fra starten af uddannelsen kunne sparre med erfarende kolleger som selv har taget uddannelsen på LINAK. 
 
Du vil komme til at arbejde på et moderne lager, der benytter elektronisk scanner til pakning, emballering og forsendelse af varer. Derudover vil du lære at benytte forskellige teknikker til registreringer inden for edb-lagerstyring, samt anvende trådløs datafangst og stregkodeudstyr.  
 
Primære arbejdsopgaver 
 
  • Varemodtagelse 
    • Modtage indkommende gods, kurerpakker og post mm. 
  • Lager 
    • Plukke varer til produktion 
    • Pakke reservedele mm. 
  • Forsendelse 
    • Pakke varer og trailer til distributionscenter i Padborg 
 
For at du kommer i betragtning til jobbet er det vigtigt at du: 
  • har bestået grundforløbet som lageroperatør 
  • er god til at samarbejde og er ikke bange for at tage ansvar 
  • har lysten og viljen til at lære nyt 
  • er imødekommende og kan lide at kommunikere med andre 
  • er fleksibel og har gå-på-mod 
 
Vi tilbyder dig: 
  • en 2½-årig alsidig uddannelse 
  • en moderne produktionsvirksomhed i konstant udvikling 
  • et godt arbejdsmiljø i form af afvekslende arbejdsopgaver 
  • engagerede kollegaer i alle aldre 
  • ansvar for egne opgaver 
  • ophold på distributionscentret (3PL lager) som en del af uddannelsen 
  • LINAK netværk og sociale arrangementer med andre elever, lærlinge og praktikanter 
 
 
Start: efter aftale 
Vi indkalder løbende til samtale og lukker stillingen ned når den rette kandidat er fundet. 
 
Ønsker du flere oplysninger eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Warehouse Manager Dorte Hansen på tlf. 73 15 15 89 
 
LINAK A/S 
Smedevænget 8 
6430 Nordborg 
 
 
***
 
LINAK leverer innovative aktuatorløsninger, der forbedrer menneskers livskvalitet og arbejdsmiljø. Vi er kendt ude i verden for vores høje kvalitet, teknisk avancerede og innovative produkter. 
 
De resultater LINAK har opnået gennem årene er baseret på et sæt værdier, der definerer hvad LINAK står for. Vi lægger stor vægt på vore værdier, og hvert andet år måler vi på, hvor godt vi lever op til dem. 
 
LINAK er delt op i 4 segmenter, der er organiseret som individuelle forretningsenheder: MEDLINE & CARELINE, DESKLINE, TECHLINE og HOMELINE. 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her