Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lagerassistent

Da Fjord Line udvikler sig, så har vi en nyoprettet stilling som lagerassistent til besættelse hurtigst muligt. Arbejdsstedet er ved vores terminal i Hirtshals, og du refererer til team leader chain supply. 
 
 
Primære arbejdsopgaver: 

  • Varemodtagelse af “just in time”-varer, samt kontrol af disse 
  • Varemodtagelse og kontrol af varer til lager, samt registrering af disse 
  • Pluk af varer fra lager 
  • Proviantering af skibe 
  • Implementering af SOP (Standard operational procedure) 
  • Vedligehold af materiel mv. på lageret 
 
 
Faglige kvalifikationer: 
  • Kørekort B-C-CE samt truckcertifikat 
  • Erfaring med lagerarbejde 
  • Kendskab til håndtering af fødevarer 
  • Uddannelse inden for transport & logistisk, lagerstyring eller lignende er en fordel 
  • God IT-forståelse 
 
 
Personlige kompetencer: 
I Fjord Line arbejder vi efter fire kompetencekriterier: 
  • Faglighed  Du skal have hænderne skruet rigtigt på og være lærenem. De ting, som du ikke allerede kan, dem skal du gerne kunne lære hurtigt. 
  • Service  Fjord Line konkurrerer på service – både ud mod gæsten og mellem kollegaerne. Derfor skal du kunne give en god service til alle du møder. 
  •  Samarbejde  For at skibene kan komme af sted til tiden, så kræver det, at afdelingerne kan arbejde sammen. Derfor skal du være god til at samarbejde med dine kollegaer på både land og skib. 
  •  Stabilitet  Dine kollegaer og ledere skal kunne stole på dig, og derfor skal du være stabil – både i din arbejdsindsats og i at kunne møde til tiden og overholde deadlines. 
 
Herudover forventer vi også, at du er: 
  • Fleksibel 
  • Ordensmenneske og kan skabe struktur 
 
 
Vi tilbyder: 
Fast ansættelse hurtigst muligt 
Ordnede forhold i et fremgangsrigt rederi 
Godt arbejdsklima med gode kollegaer
Arbejdsplads med personlig udvikling
Du bliver ansat på overenskomst mellem 3F Skagerak og Fjord Line
 
 
Hvis du kender dig i ovenstående og samtidig udviser: Handlekraft, Ansvar, Respekt og Engagement, så skynd dig at sende din ansøgning (vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget før tid, hvis vi har fundet den rette kandidat). 
 
 
For at komme i betragtning til stillingen SKAL ansøgningen sendes via hjemmesiden. 
 
 
Hvis du har nogle spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så er du velkommen til at kontakte HR-partner David Rasmussen ved at sende en mail til HR@fjordline.com. 
 
 
 
Rederiet Fjord Line 
Hvert år flytter Fjord Line millioner af mennesker af søvejen på tværs af Skandinavien foruden fragt af arbejdskøretøjer og gods. En mission der bliver styret fra hovedkontoret i Egersund i Norge, foruden flere kontorer i Norge samt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Litauen.
 
 Vores mission hedder "Moving People", og denne mission bliver udført via vores ruter fra Hirtshals mod Langesund og Stavanger-Bergen. I sommerhalvåret bliver vores hurtigfærge sat ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand, så du kan opleve den hurtigste rute mellem Norge og Danmark på blot 2 timer og 15 minutter. Herudover forbinder vi også Norge og Sverige af søvejen med 4 daglige afgange mellem Sandefjord og Strömstad. 
 
Prisvindende færger passer på miljøet 
Overfarterne mellem Bergen, Stavanger, Hirtshals og Langesund varetages af Fjord Lines præmierede skibe MS Stavangerfjord fra 2013 og MS Bergensfjord fra 2014. De to skibe er verdens første, største og mest miljørigtige af deres slags, da de udelukkende anvender flydende naturgas som drivmiddel. Med overgangen til flydende naturgas har Fjord Line således opnået enestående miljøgevinster, heriblandt 92% reduktion af NOx-udledning, 100% reduktion i udledning af svovl og 98% reduktion af partikler 
 
Meget mere end blot færgeoverfart 
Som et af verdens mest moderne rederier er Fjord Line meget mere end blot transport fra A til B: Selskabet tilbyder en bred vifte af oplevelser både til vands og til lands, fra hyggelige cruiseoverfarter over komplette pakkerejser i Skandinavien.
 
 I tilgift arbejder vores medarbejdere hårdt på at give både gæster, samarbejdspartnere og kollegaer en fantastisk service – en service der skal få gæster til at komme igen og gøre hver ny arbejdsdag til en god dag. 
 
Parat til fremtidens færgefart 
I 2020 indsættes en nybygget katamaran på ruten Hirtshals-Kristiansand og herved fordobles kapaciteten. Den nye katamaran bygges naturligvis – som altid i Fjord Line – med øje for både miljørigtig drift og optimeret passagerkomfort i lyse og luftige omgivelser i skandinavisk design. 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her