Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

lagerassistent søges

Lagerassistent   

FUMAC A/S i Vinderup øger fortsat aktivitetsniveauet og søger derfor  ny medarbejder til daghold hurtigst muligt.

Vi er i dag ca. 75 dygtige medarbejdere i vores produktion og forventer fortsat stigende aktivitetsniveau. 

Erfaring med truckkørsel er nødvendig. Arbejdet vil blandt andet bestå af varemodtagelse, tømning af containere, sætte varer på plads med knækstyret truck i vores lagerreoler der er op til 4 meter i højde, registrering i lagersystemet, af- og pålæsning af lastbiler efter behov, skaffefunktion for de forskellige afdelinger og der vil være diverse ad hoc opgaver udover truckkørsel så en god fysik er en nødvendighed. truckkort er en selvfølge og skal fremvises inden ansættelse.  

Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med kvalitetsmøbler. Du er kvalitetsbevidst, fleksibel, omhyggelig i dit arbejde, har datadisciplin og sætter en ære i at få tingene fra hånden. Du kan læse, tale og forstå dansk da alle produktionspapirer og instruktioner kun forefindes på dansk. Du kan arbejde både selvstændigt og i team.

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, attraktive arbejdstider og engagerede kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen. Hos os er kvalitet, ny teknologi og effektiv produktion vigtig for at levere de møbelløsninger, som vores kunder ønsker. 

Kontakt Supply Chain Manager Michael Flæng Larsen på mfl@fumac.dk, hvis du er interesseret i at søge stillingen og/eller har spørgsmål.

FUMAC er en af Danmarks førende producenter af kontor- samt boligmøbler til forhandlere i primært Norden. Virksomheden startede i 1956 under navnet Hanbjerg Møbelfabrik og har gennem årene udviklet sig til en moderne virksomhed, hvor godt dansk møbelhåndværk forsat er et bærende element. Vores formål er at levere funktionel brugsværdi til vores kunder, og vi tilstræber at være bedst til bæredygtige løsninger. Fundamentet er stærkt med et konkurrencedygtigt produktprogram, kompetente og motiverede medarbejdere og en solid kundeplatform. Virksomheden er beliggende i Vinderup og beskæftiger ca. 90 medarbejdere. Læs mere på www.fumac.dk.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.