Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lagerchef

 

Erfaren lagerchef søges til lager i Kolding

Som lagerchef har du ansvaret for at sikre en optimal drift af lageret hver eneste dag. Du skal samtidig være med til at optimere de daglige arbejdsprocesser sådan at vi hele tiden udvikler os til at blive bedre. Du bliver desuden ansvarlig for personalet på lageret.

Du er villig til i høj grad til selv at tage arbejdsskoene på og gå forrest også i en travl hverdag uanset om det gælder små eller store opgaver. Det være sig tømning af en container, bestilling af pap og emballage samt indgåelse af fragtaftaler. Der vil være en del løft.

Der er tale om en fuldtidsstilling i en uformel organisation og du bliver en del af holdet på omkring 20 personer som alle arbejder på kontoret/lageret i Kolding. 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Personaleansvar for 1 ansat
  • Lagerdrift: Modtagelse og forsendelse af varer
  • Tastning af ordrer til dannelse af pluk
  • Lageroptimering
  • Lageroptælling
  • Tæt samarbejde med indkøb og salg omkring suppleringsvarer
  • Salgsbackup ved bestilling af suppleringsvarer fra butikkerne

Baggrund:

  • At du har erfaring fra en lignende stilling
  • At du kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • At du har truckcertifikat
  • At du er detaljeorienteret og har god sans for varenumre og tal
  • At du er klar til at arbejde hårdt, og gå forrest i en travl hverdag
  • Det anses som en fordel, hvis du har erfaring fra tøjbranchen, erfaring med Microsoft Dynamic NAV eller erfaring med logistik og distribution.

Arbejdssted

 

Albuen 6 – 8, 6000 Kolding

Ansøgning og kontakt

Ansøgning sendes til hr@mr.dk og med emnefeltet ”Lagerchef”. Ansøgningsfrist er den 10. april 2021. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansættelsessamtaler afholdes løbende.                               Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Torben Hansen på  th@mr.dk

 

Om Indkøbsforeningen af 1964 A.M.B.A.

Indkøbsforeningen af 1964 A.M.B.A består af mærkerne Mr og Din Tøjmand og er en landsdækkende kæde med 109 inspirerende og kvalitetsbutikker indenfor herremode. Vi tilbyder et bredt sortiment af danske og udenlandske mærker og lægger stor vægt på et højt og fagligt niveau og en professionel service i butikkerne og online.

Indkøbsforeningen af 1964 A.M.B.A er et driftsselskab bag de selvstændigt ejede butikker. Foreningen blev etableret i 1964 af en gruppe driftige købmand, der så store muligheder i fællesskabet. I april 2020 blev 40 Din Tøjmand butikker er del af Indkøbsforeningen af 1964 A.M.B.A.

 

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.