BRANDS4KIDS A/S SØGER LAGERCHEF
BRANDS4KIDS A/S er efter flere opkøb blandt de største multibrand huse inden for børnetøj i Danmark. Vi forventer øget vækst i de kommende år og derfor ønsker vi en stærk profil, der kan sikre vores lager det mest optimale afsæt for fremtiden.
BRANDS4KIDS A/S har hovedsæde i Ikast og beskæftiger 100 medarbejdere og vi stiler efter, at være blandt de førende inden for børnetøj i Europa. Da vores nuværende lagerchef efter 24 års ansættelse ønsker at gå på pension, søger vi hans afløser til at varetage ledelsen og udviklingen af lageret i virksomheden.
Vi forventer, at du er en dygtig kommunikatør og er skarp i alt fra processtyring, planlægning og tydelig ledelse. Sammen sætter vi handlekraft og ansvarlighed højt på dagsordenen og vi skal løfte BRANDS4KIDS A/S ind i den næste vækstfase. Det kalder vi: READY4MORE!
DINE ANSVARSOMRÅDER:
- Du leder og motiverer 15-20 fastansatte samt op til 30 ekstra medarbejdere i højsæsonerne.
- Du har den overordnede sæsonplanlægning ift. opgaver og bemanding - hvor du naturligvis selv går forrest.
- Du er ansvarlig i at nå de forventede mål inden for de aftalte rammer. Du refererer til vores Chain Supply Manager.
- Du har fokus på den daglige drift samtidig med, at du sikrer at lagerområdet er på forkant ift. virksomhedens digitale udvikling og yder den bedste service til vores kunder.
PERSONLIGE KOMPETENCER:
- Du har taget en relevant teoretisk uddannelse indenfor lager- og logistikområdet
- Du har en bred berøringsflade med flere års erfaring fra lignende stilling og gerne indenfor modebranchen
- Du er fortrolig med Apport WMS (el.lign.) og Navision.
- Du har brug for orden og stopper ikke før der er styr på alle led i din organisation.
- Du er klar og tydelig i din kommunikation og du mestrer engelsk i skrift og tale.
- Du medvirker til en positiv og engageret kultur, hvor alle møder op med det rette drive og er en uundværlig del af et unikt team.
TILTRÆDELSE:
Vi indkalder til samtaler løbende og ønsker tiltrædelse, når den rette kollega er fundet. Løn ift. kvalifikationer.
ANSØGNING:
Kunne du tænke dig at være en del af Det Unikke Team, så send os venligst en ansøgning til os på mail: job@brands4kids.dk med titlen Lagerchef B4K eller kontakt Steen Fogh Rasmussen på 2346 6836 for yderligere oplysninger.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk