Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lagerforvaltere til Banedanmark

Har du lagerforståelse IT-flair og mod på at være med til at udvikle nyt?

Banedanmark er i gang med at implementere et nyt lager og logistik program, hvor den fremtidige logistikforretning skal afvikles. I den forbindelse ændrer Banedanmark i den måde lagerforretningen afvikles. Målet med stillingen er at understøtte den decentrale jernbaneproduktion, med en professionel forsyning. At reducere mængderne til det der er nødvendigt og implementere levering af rette produkt, det rette sted til rette tid. Programmet understøtter det strategiske indsatsområde ”mere og bedre jernbane for pengene”.

Du vil blive en del af et kommende landsdækkende lagerteam, der tager sig af praktiske afvikling af lagerforretningen på tværs af Banedanmark. Vores lager- og logistikteam på kontoret består i dag af 12 engagerede medarbejdere med adresse på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København.

Vores vestlige afdeling tilknytter sig vores Hovedlager i Horsens – hvor også din arbejdsdag vil begynde.

Hovedlageret i Horsens er i dag bemandet med 4 medarbejdere.

Din arbejdsdag vil foregå i marken mellem de forskellige lagerlokaliteter som ”lagerforvalter”. Her vil du får ansvaret for at drive flere decentrale lagre. Dine daglige opgaver vil primært være:

  • Bestilling af varer i SAP
  • Modtagelse af varer
  • På plads lægning af varer
  • Pluk/pak af varer til opgaver
  • Udlevering af varer
  • Afskrivning af varer i SAP
  • Løbende samarbejde med lagerkontoret omkring forsyningen af dine lagre
  • Holde orden, optimering og løbende ad-hoc opgaver
  • Optællinger mv.
Udover de daglige rutineopgaver vil der også være en del praktisk arbejde med sortering / identifikation og optælling af komponenter på vores forsyningslagre, som særligt i starten af af din ansættelse vil fylde meget.

Serviceminded praktisk medarbejder med lagererfaring

Du har forventeligt en relevant uddannelse og baggrund inden for lagerområdet. Du har tidligere arbejdet med lagerdrift, gerne på både den praktiske og administrative side. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du har en behagelig omgangstone og kan anvende en PC. Kendskab til SAP er en stor fordel, men ikke et krav.

Du kan finde ud af at tage fat, er fysisk robust, serviceminded og trives med flere bolde i luften på én gang. Det er vigtigt, at du er udadvendt, initiativrig og formår at tage et selvstændigt ansvar. Du formår at være positiv og åben i din kommunikation, da du samarbejder med mange mennesker med vidt forskellige baggrund i din hverdag.

Du må meget gerne have interesse for udvikling af lagerprocesser og måden vi udfører opgaverne på, da det er tanken at du selv er med til at udvikle dit arbejdsområde.

Arbejdssted

Du bliver tilknyttet vores Lager- og Logistik team i Carsten Niebuhrs Gade 43 i København– men med mødested Hovedlageret i Horsens og du skal være indstillet på selvstændigt at skulle køre til andre lokationer for at udføre logistikopgaver på vores forsyningslagre i Vestdanmark. Banedanmark stiller tjenestebil til rådighed for transporter mellem lokationerne.

Kørekort

Da Banedanmarks lagre er placeret på flere forskellige lokationer og du derfor skal kunne komme rundt på de forskellige lokationer – er det et krav at du har Kørekort B og gerne truckkort.

Løn

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Lagerchef Søren Kjærgaard på 4189 1433. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.