Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Landbrugsvirksomhed søger medarbejder til salgs- og kontorarbejde

Landbrugsvirksomheden ’Lykkesholm’ i Osted søger en dygtig, energisk og udadvendt blæksprutte med en behagelig ”telefonstemme”. Dit største arbejdsområde bliver direkte salg af dagfriske jordbær og kartofler til butikker i hovedstadsområdet. Udover salg, vil du få dine egne opgaver, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt.

Arbejdstiden og arbejdets indhold kan tilrettelægges fleksibelt, og er i gennemsnit 25 timer pr. uge. Om sommeren ca. 35 timer og om vinteren ca. 15 timer. Du får arbejdsplads i et dejligt kontormiljø med 2 øvrige ansatte + virksomhedens ejer, og får desuden en stor kontaktflade til ansatte i virksomhedens produktion.

Vi håber, du værdsætter kvalitet i dansk landbrugsproduktion, kan skabe en god kundekontakt og er fleksibel og frisk på nye og uvante arbejdsopgaver. Desuden forventer vi, at du taler engelsk og har let ved at bruge/lære digitale løsninger. Løn efter aftale.

Send din ansøgning senest den 19 april 2018 pr mail til jp@lykkesholmosted.dk

 

I/S Lykkesholm v/Jeppe Pedersen

Bregnetvedvej 24,

Osted, 4320 Lejre

46497112

 

Lykkesholm er en moderne landbrugsvirksomhed, der beskæftiger sig med produktion af jordbær, kartofler, korn, raps, halm og grise. Dertil kommer administration af mange lejemål. Virksomheden har ca 25 fastansatte og driver ca 1000 ha.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her