Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Landsdækkende projekt elektriker

Landsdækkende projekt elektriker.

Kunne du tænke dig at være med til at stå i spidsen for projekterne, sikre fremdriften og en høj kvalitet, så har vi lige jobbet til dig.

En af Vantinge Teknikpartners arbejdsområder er butiksservice og butiksinstallation. Ved nybyg og renovering af butikker, skal der være særligt fokus på de installationer, som er kritiske for butikkernes virke. Da vores kerneværdier er leverancer af høj kvalitet, er vi derfor leverandør af disse installationer i en lang række butikker i landet. Installationerne omfatter datainstallationer og sikkerhedsinstallationer af forskellige karakter i butikken.

Som vores nye projektelektriker, vil du i samarbejde med vores projektleder sætte projekterne i gang på pladsen. Du vil skulle stå for fremdriften på pladsen og sikre at opgaverne løses til tiden og i høj kvalitet. Med det tætte samarbejde med projektlederen vil du, være tæt på hvor beslutningerne træffes og aftalerne indgås. Du vil blive inddraget i planlægning af projekterne, planlægning af opgaverne, beslutninger om hvor meget mandskab der skal bruges osv.

Generelt vil du opleve projekterne igennem hele processen, fra den første planlægning, til aflevering med kunden. Projekterne vil typisk bestå af 2 perioder. En periode med grundinstallation og slutmontage. Og en periode med slutmontage på inventar og opfølgning på mangler. Du vil hele tiden være i tæt dialog med projektlederen, som støtter dig og er med til at udvikle dig i jobbet.

Om dig

Du er uddannet elektriker eller har anden relevant baggrund. Du har lysten til at gå forrest og tage ansvar for dine handlinger, hvilket vægtes højere end erfaringen. Det skal ligge dig naturligt at tage føringen og kunne fordele opgaverne blandt dine kollegaer. Det er desuden vigtigt at du kan stå på egne ben og trives med at have hele Danmark som arbejdsplads. Din bopæl er derfor ikke afgørende, dog vil det være en fordel, at det er i fornuftig afstand til virksomheden på Midtfyn.

Vi forventer:

  • At Du kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • At du kan skelne mellem hvad der er planlagte opgaver og hvad er ekstra opgaver
  • At du går op i kvalitet og ikke går på kompromis med at levere et professionelt stykke arbejde
  • At du overholder aftaler og levere kvalitet til tiden
  • At du har lysten til at udvikle dig og lære af dine fejl
  • At du ser løsninger frem for problemer, har overblik og ordenssans
  • At du formår at kommunikere med kunder og samarbejdspartnere.
  • At du forstår vigtigheden i sammenarbejde og rettidig opfølgning.

Vantinge Teknikpartner

Vi er en virksomhed som staver Kvalitet og Håndværk med stort, fordi vi tror på at det er nøglen til selvstændighed og succes. Vi går op i at vi altid udvikler os og lærer af vores fejl, så vi bliver dygtigere og bedre hver dag. Du vil få en arbejdsplads hvor du har mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.

Vi er et team som går forrest og sætter høje krav til dokumentation af det udførte. Dokumentation vil derfor blive en fast del af din hverdag, men da det ligger så dybt i virksomheden er det også indarbejdet i de daglige arbejdsgange så det hurtigt føles som en naturlig del af hverdagen.

Vores dagligdag er desuden præget af frihed under ansvar, da vi en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor alle mand er med til at løfte de praktiske opgaver. Det betyder også at vi skal kunne have tillid til hinanden og vide at opgaverne bliver løst. Det betyder også at du selv planlægger din arbejdstid ud fra at de forskellige deadlines som stilles af kunderne og det ansvar du har. Det betyder at arbejdsugerne ikke nødvendigvis er ensartet eller består af 5 arbejdsdage. Til stillingen hører der servicebil, PC og mobiltelefon.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og udviklende job i en spændende virksomhed som arbejder efter sine værdier.
  • En arbejdsplads som går op i din udvikling.
  • Et sundt arbejdsmiljø, hvor der bliver lyttet til de individuelle behov.
  • En arbejdsplads hvor du er med til at sætte et personligt præg på hverdagen og virksomheden.
  • Et tæt samarbejde med projektlederen.
  • En løn, som modsvarer dine kvalifikationer, samt en ordning med mulighed for årlig bonus.

Om din nye arbejdsplads

Vantinge Teknikpartner er en del af Vantinge Teknik, som består af 3 afdelinger.

  • Vantinge Teknikpartner
  • Vantinge El
  • Vantinge Klimainstallation

Vantinge Teknikpartner tilbyder lovpligtige service af elektriske installationer, etablering elektriske installationer ved nybyg og renovering af butikker og teknisk rådgivning af bygherre og entreprenører

Vantinge El udfører alle former for traditionelt autorisationskrævende El arbejde

Vantinge Klimainstallation levere, montere og servicere varmepumper, solcelleanlæg, luftsolfanger, lufttæpper og lukkesystemer.

Ansøgning

Hvis du vil være med til at sætte retning, så send din ansøgning, cv og evt. bilag på mail til sj@v-el.dk. I emnefeltet skrives der ”ANSØGNING - Projektelektriker”

Tiltrædelse vil ske efter nærmere aftale. Samtaler vil blive afholdt løbende så vent ikke med at søge jobbet.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Steen Jeppesen på 40 48 24 51


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her