Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Landskabsarkitekt eller ingeniør til byudviklings- og klimatilpasningsprojekter

Arbejdssted: By- og Udviklingsforvaltnignen, Trafik, Vej og Park, Nytorv 11, Kolding

Arbejdstid: 37 timer pr. uge med flekstid.

Ansættelsestidspunkt: Snarest muligt eller senest 1. marts 2021.

Hvad kan vi tilbyde:

Vi søger en landskabsarkitekt, have- og parkingeniør, skov- og landskabsingeniør eller en med en beslægtet uddannelse, som sammen med et fagligt stærkt team skal varetage både udviklingen af det nye bæredygtige byområde Marina City samt andre spændende byrumsprojekter i Kolding Kommune.

 

Marina City er et politisk initieret projekt, hvor By- og Udviklingsforvaltningen forestår både projektering, udbud og udførelsen af alle de offentlige byrum som havnepromenade, en ny park, bådoplagspladser, vej-, adgangs- og parkeringsarealer. Vi forventer, at vores nye landskabsarkitekt over en længere årrække får en nøglerolle som projektleder af Marina City, men hvor kollegaer med høj faglighed byder ind i projektgruppen.

 

Vi er som kommune meget optaget af at understøtte vores borgere og virksomheder, og vi arbejder ud fra en designtænkning, hvor vi selvfølgelig besvarer henvendelser, men vi er aktive i at opsøge feedback gennem borgerinddragende processer. Vi prioriterer også at arbejde strategisk ind i forskellige klimaprojekter- og problematikker, og vi forventer, at du med din faglighed kan byde relevant ind i projektgrupperne, som oftest består af forskellige medarbejdere fra By- og Udviklingsforvaltningen og BlueKolding.



Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du er en erfaren projektleder og at du kommer med en uddannelse som landskabsarkitekt, ingeniør eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektering, planteanvendelse og formgivning af friarealer, ligesom du vil skulle arbejde med både udbud, byggeledelse og fagtilsyn.

 

Vi forventer du kan og tør tænke ud af boksen og udfordre med din faglige viden, så vi sammen får løftet byudviklingen i Kolding. Men fordi vi er en kommune, kommer der også lavpraktiske spørgemål, som vi forventer, du kan svare på inden for dit fagområde, ligesom du må forvente, at skulle udarbejde forskelligt relevant skriftligt materiale til de politiske udvalg.


Hvem er vi?

Du bliver en del af Trafik, Vej og Park, hvor vi er 33 engagerede kollegaer fordelt på teams efter fagområde. Vi sidder i et åbent kontormiljø på Nytorv 11 centralt i Kolding by. Du får fagligt dygtige kollegaer at sparre med, og du vil få både en ledelse og kollegaer, der brænder for deres opgaver.

 

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

 

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – Vi designer livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.


Løn: Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst og principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Du er velkommen til at kontakte afdelingschef for Trafik, Vej og Park Heine Møller på 5116 3195 eller heinm@kolding.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: Torsdag den 21. januar 2021

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt mandag den 25. januar 2021. Du må forvente at få en case ved en eventuel anden samtale.  

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.