Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Landzone og byggesagsbehandler til Aalborg Kommune

Aalborg Kommune er i fysisk udstrækning en af landets største, og der er høj aktivitet på byggeområdet i hele kommunen, også i kommunens landdistrikter. Derfor søger vi en sagsbehandler til at arbejde med byggeri i landzonen i landets tredje største kommune. I landdistrikterne skal der være plads til, at landbrugserhvervet kan udvikle sig, og samtidig skal der være plads til natur, fritidsoplevelser, erhvervsinteresser og vedvarende energi. Det åbne land skal danne ramme om levende og aktive områder.
 
Samtidig har byrådet fokus på at yde god service og nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager. Vi søger en sagsbehandler, der vil være med til at præge udviklingen i en retning, hvor aktive landdistrikter og godt byggeri går hånd i hånd med natur- og landskabsinteresser.
 
Du bliver en del af afdelingen Byggeri med i alt 27 sagsbehandlere, og der arbejdes i fire faglige teams; team erhverv, team bolig, team land og team midtby. Hvert team har et fagligt og geografisk ansvarsområde. Den ledige stilling er placeret i team land. Hvert team arbejder som et selvstyrende team, hvor teamet med teamkoordinatoren i spidsen refererer til afdelingsleder og forvaltningsgrenchef.
 
Jobindhold og opgaver
De primære opgaver omfatter bygge- og landzonesagsbehandling og koordinering af øvrig myndighedsbehandling, samt vejledning inden for henholdsvis bygge- og planlov. Planloven er det primære udgangspunkt for sagsbehandlingen i landzoneteamet. Det er planlovens landzonebestemmelser og de hensyn, der skal varetages med dem, der overordnet ligger til grund for afgørelser i landzonen. Bestemmelserne giver nogle bindinger, men giver også kommunen nogle muligheder for at fastlægge en praksis, så vi kan værne om lokalområders natur og landskaber. Afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer, vil stillingen indeholde opgaver inden for følgende hovedområder:

  • Landzonesagsbehandling (Landzonetilladelser og anmeldelser vedr. planlovens landzonebestemmelser)
  • Byggesagsbehandling af landbrugs- og erhvervsbyggeri i landzone
  • Byggesagsbehandling af tekniske anlæg (vindmøller, biogasanlæg, regnvandsbassiner, solceller, master m.v.)
  • Håndhævelse af bygge- og planlovgivningen
  • Matrikulære sager (Udstykning m.v.)
  • Naturbeskyttelsesloven (Dispensationer vedr. bygge- og beskyttelseslinjer)
  • Administration af den kommunale skorstensfejerordning
  • Administration af campingreglementet (Udlejningstilladelser)
Faglig profil
  • Relevant uddannelse som arkitekt, landinspektør, ingeniør, bygningskonstruktør eller lignende, samt gerne nogle års erhvervserfaring
  • Interesse for at arbejde med byggeri i det åbne land og landsbyerne
  • Erfaring med planloven, landzonebestemmelserne eller evt. med lokalplanlægning.
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med landskabsvurdering
  • Erfaring med byggesagsbehandling
  • Kendskab til naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer
  • Indsigt i byggeprocessen og evne til at se projektet fra ansøgers perspektiv og indgå i konstruktiv dialog om projektet
 
Personlig profil
  • Du skal fungere som ansøgerens kontaktperson i Aalborg Kommune og koordinere samarbejde og sagsgang gennem hele processen (én indgang til Aalborg Kommune)
  • Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Du skal tage ansvar, arbejde selvstændigt med opgaverne og være resultatorienteret
  • Du tør træffe beslutninger og stå på mål for dem
  • Du har let ved at tilegne dig ny viden og lyst til at dele viden med kollegaer
 
Vi tilbyder
  • En dynamisk og travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
  • Et spændende og afvekslende job med mulighed for i høj grad at planlægge eget arbejde
  • Et projektorienteret arbejdsmiljø, der hver dag byder på nye udfordringer, men også indeholder rutineopgaver
  • Et opgave- og procesrelateret arbejde, der fordrer en fleksibel tilgang
  • Gode kollegaer, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima højt
  • Faglig sparring med kolleger og ledelse
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
 
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om stilling på 37 timer om ugen. Der er flekstidsordning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen, Torben Kjeldgaard Larsen på tlf. 2520 2215.
 
Ansøgningsfrist den 14. januar 2021. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4
Tiltrædelse den 1. februar 2021 eller efter aftale.
 
Læs mere om By- og Landskabsforvaltningen 
https://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/blf
http://www.aalborg.dk/media/5415875/saadan-arbejder-vi-i-by-og-landskabsforvaltning.pdf

Ansøgning
Du sender ansøgning ved at krykke på knappen ”send ansøgning”. Der kan vedhæftes bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.