Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Landzonesagsbehandler til afdelingen for Plan & Byggeri i Tønder Kommune

Vi søger en dygtig landzonesagsbehandler med stærke kommunikative evner, og som forstår at møde borgerne der hvor de er. Så går du med drømmen om at blive en del af en faglig kompetent afdeling med gode kollegaer, har du en rigtig god mulighed her.

Vores dygtige og værdsatte landzonemedarbejder, har efter mange år i Plan & Byggeri valgt at fratræde sin stilling, for at nyde sit otium.

Om jobbet

  • Du møder i afdelingen medarbejdere, der er bevidste om hele tiden at være i bevægelse, for at kunne levere en god service og ydelser af høj kvalitet til borgerne
  • Det er vigtigt, at du som ansat i planafdelingen har forståelsen for borgernes ønsker, og er i stand til at formidle planlovens bestemmelser og kommunens retningslinjer
  • Det er ligeledes vigtigt, at du tager ansvar, tænker på tværs og kan gå i dialog med mange parter både i og uden for organisationen
  • Med reference til afdelingslederen for Plan & Byggeri kan du se frem til, at arbejde med mange forskellige sager inden for landzonesagsbehandlingen
  • Din hverdag vil blive præget af sagsbehandling af landzonesager, besvarelse af borgerhenvendelser og sparring med kollegaer på tværs af forvaltningen.
Arbejdsopgaverne vil primært være indenfor følgende områder
  • Administration af Planlovens landzonebestemmelser (tilladelser til ændret anvendelse, byggeri, tekniske anlæg m.v. i landzone)
  • Administration og håndhævelse af Campingreglementet (udlejningstilladelser)
  • Dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven (beskyttelseslinjer)
Faglige kvalifikationer 
  • Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som planlægger, landinspektør, ingeniør eller lignende
  • En anden baggrund sammen med erfaring inden for offentlig forvaltning kunne også være en relevant tilgang til arbejdsopgaverne
  • Der forventes et grundlæggende kendskab til en del af den relevante lovgivning, herunder Planloven, Naturbeskyttelsesloven og Forvaltningsloven
  • Vigtigst er dog, at du har energi og gå-på-mod og brænder for, at yde en god service og være med til at understøtte udviklingen i Tønder Kommunes landområder
  • Jobbet omfatter i væsentligt omfang dialog med borgere og andre interessenter, og det er derfor vigtigt, at du behersker dansk i både skrift og tale
Personlige kompetencer
  • Vi sætter stor pris på, at du har stærke kommunikative evner
  • Forstår at møde borgerne der hvor de er
  • Formår at arbejde på tværs i organisationen
  • Du skal kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt, og vil i høj grad selv kunne tilrettelægge dine arbejdsopgaver. 
Vi tilbyder dig
  • Et attraktivt job med en stor grad af frihed under ansvar og mulighed for både faglige og personlige udfordringer
  • Du bliver en del af et stærkt fællesskab med en uformel kultur, hvor der sættes pris på at have indflydelse og ansvar for den fælles arbejdsplads, arbejdsmiljøet, resultater og værdiskabelse
  • Plan & Byggeri beskæftiger i dag 14 medarbejdere og har til huse i rådhuset i Tønder. Det vil ligeledes være der, hvor du kommer til at have din kontorarbejdsplads.
Om Tønder Kommune

Tønder Kommune er en spændende og alsidig kommune - et godt sted at leve og bo med mange muligheder, oplevelser – kort sagt RIG PÅ TUR… Læs og se mere om Tønder Kommune på nedenstående links
Læs Tønder Kommunes Bosætningsmagasin Rig på Tur
Se en videoen - Velkommen til Tønder Kommune

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.