Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Langenæs Bageriet søger dygtige og kvalitetsbevidste bager- og konditorsvende

Foråret er kommet, og vi har forrygende travlt. Derfor har vi brug for at ansætte yderigere kvalitetsbevidste, kreative og omhyggelige bager- og konditorsvende til vore afdeling i Aarhus.

LANGENÆS BAGERIET er en moderne og veldrevet virksomhed i konstant fremgang. Vi beskæftiger ca. 230 medarbejdere og forsyner vore kunder med friskbagte kvalitetsprodukter alle ugens dage. Vi har på nuværende tidspunkt bagerier i Horsens, Vejle, Højbjerg, Risskov, Thorvaldsensgade, Aarhus og på Langenæs, Aarhus og vi arbejder stadig med at ekspandere.

Som bager- eller konditorsvend i Langenæs Bageriet bliver du en del af den daglige produktion, hvor kvalitet er nøgleordet. Vi producerer alt fra bunden efter egne opskrifter. Du bliver en del af et dynamisk og kreativt miljø, hvor du skal være samarbejdsvillig, kreativ og fleksibel for fortsat at udvikle Langenæs Bageriet, så vi er én af de bedste i branchen. Dine kvalifikationer:

Konditor: Du er uddannet konditor og har erfaring som konditor med produktion af diverse tørkager, dessertkager, flødekager og anden gængs produktion i konditori. Vi søger primært konditorer til finere konditori.

Bager: Du er uddannet bager og har erfaring med deje af rugbrød, ovnpasning, wienerbrød samt anden produktion i bageri.

Som bager- eller konditorsvend er du timelønnet, og vi kan tilbyde en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Løn og arbejdsvilkår aftales efter kvalifikationer.

Hvis du synes ovennævnte lyder spændende, og du har lyst til at være en del af vores spændende team, så send gerne din ansøgning til hr@langenaes.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte John Mejdahl Brühl på telefon 89393107 eller mobil 5094 9081. Vi glæder os til at høre fra dig. Du kan læse mere om Langenæs Bageriet på www.langenaes.dk


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her