Lastvogns-/automekaniker til Panserværksted Oksbøl, GENOPSLAG

Er du uddannet lastvognsmekaniker eller automekaniker, og har du lyst til en udfordrende og dynamisk hverdag i et tværfagligt miljø?
Så er det måske dig, vi søger til vores Panserværksted i Oksbøl.


Om os

Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Panserværksted Oksbøl hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der omfatter 250 medarbejdere fordelt på specialværksteder på Sjælland og i det sydlige Jylland.

Panserværksted Oksbøl er placeret i Oksbøllejren og består af rutinerede medarbejdere, som varetager hovedeftersyn, reparation, vedligehold samt modifikation af kampvogne af typen Leopard 2 og Leopard 1-baserede materielsystemer samt pansrede mandskabsvogne. Derudover foretager værkstedet komponentreparationer af diverse elektriske og mekaniske komponenter, herunder bl.a. motorer, gearkasser, el-motorer, generatorer, startere, pumper og kabelinstallationer fra nævnte materielsystemer.

Værkstedet foretager ligeledes eftersyn, reparation og vedligeholdelse af skydebane materiel og kampvognssimulator.

Om stillingen

Som mekaniker ved Panserværksted Oksbøl bliver du en del af et specialiseret og professionelt team, der arbejder efter LEAN principperne, hvor det vægtes særligt højt, at der koordineres fælles ressourcer bedst muligt på tværs af faggrupper.

Dine primære opgaver vil være:
- Eftersyn og vedligeholdelse af pansrede køretøjer samt kampvogne.
- Reparation af diverse komponenter til kampvogne og pansrede køretøjer.
- Testkørsel

Om dig

Du er uddannet lastvogns- eller automekaniker med svendebrev. Du har arbejdet med reparation og vedligeholdelse af køretøjer og komponenter i almindelighed.

Du er omstillingsparat, udadvendt, proaktiv og har gode samarbejdsevner med respekt for kollegaers forskelligheder.

Du har IT-erfaring på normalt brugerniveau samt tysk og engelsk kundskaber. Det er et krav, at du har gyldigt kørekort til kategori B og C.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør kr. 24.514,17 pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvarsministeriets koncern er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Hovedværksteder, OVKM Henrik Karlskov på telefon 2544 7384 eller Assisterende Værkstedsleder SSG Allan Kristensen på telefon 5087 8341.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bettina Sønderhøj på telefon 7281 9154.

Ansøgningsfristen er 12. marts 2018. Samtaler afholdes umiddelbart efter fristens udløb. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO
Værnsfælles Forsvarskommando ligger blandt andet i København og Karup og er en styrelse under Forsvarsministeriet. Værnsfælles Forsvarskommando er Danmarks overordnede militære kommandomyndighed for Forsvarets operative kapaciteter. Forsvarschefen er chef for Værnsfælles
Forsvarskommando og har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:12. marts 2018

LASTVOGNSMEKANIKER SØGES

K. A. NIELSEN VESTJYSK LASTBILCENTER A/S

Esbjerg
Vi søger en lastvognsmekaniker. Jobbet er på fuldtid med ansættelse hurtigst muligt. Du skal have CE kørekort og gerne truckcertifikat men dette er ikke et krav. Kontakt os på mail: sn@latbilcenter.dk eller kontakt Kenneth Nielsen på tlf. 24274808.
Indrykket:6. februar 2018
Udløbsdato:30. marts 2018

Lastvognsmekanikerlærling - Herning

DIESEL DOK ApS

Kan du li at løfte tungt jern? Brænder du for at skrue i store maskiner? Så er DU måske vores nye lastvognsmekanikerlærling...Vi tilbyder en elevplads på et moderne værksted med et højt serviceniveau og gode karrieremuligheder.Vi lægger vægt på at g...
Indrykket:26. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Uddannet lastbil/trailer mekaniker søges til værksted i Christiansfeld.

Anonym arbejdsgiver

Uddannet lastbil trailer mekaniker søges til værksted i Christiansfeld. 37 timer Vi har eget værksted med smøregrav og tilhørende værktøj. Arbejdsopgaver: Ansvar for Reparationer og vedligeholdelse af lastbilerne og trailerne. Skal kunne arbejde sel...