Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lastvognsmekaniker til Panserværksted Antvorskov ved Produktionsområde Syd

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team?
Til vores Panserværksted på Antvorskov kaserne søger Forsvarets Hovedværksteder en lastvognsmekaniker.


Om os

Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Panserværksted Antvorskov hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der er fordelt på 6 specialværksteder på Sjælland og i det sydlige Jylland.

Panserværksted Antvorskov består af rutinerede medarbejdere som varetager vedligeholdelse, reparation, analysereparationer og opgraderinger af forsvarets militariserede køretøjer. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE 4, PMV G3 og G4, IKK, MAN SX/HX, blokvogne og påhængsvogne.

Om stillingen

Som medarbejder vil du få en travl hverdag. Dine primære opgaver vil være vedligeholdelse og reparation af PIRANHA, EAGLE 4, PMV G3 og G4.

Derudover vil du bistå ved løsning af opgaver inden for det motormekaniske område, herunder vedligeholdelse, renovering, reparation og modifikation på materiel, der vartes ved værkstedet.

Om dig

Du er uddannet som lastvognsmekaniker eller automekaniker. Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual. Da arbejdsopgaverne indebærer prøvekørsel, er kørekort kategori B og C et ubetinget krav, derudover vil truckcertifikat være en fordel, men ikke et krav.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, levere kvalitet samt overholde deadlines. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er kr. 24.514,17 pr. måned. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvarsministeriets Koncern er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Hovedværksteder, værkstedsleder Søren M. Olsen på telefon 7260 4448 eller assisterende værkstedsleder Kim Hansen på telefon 2523 7973.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bettina Sønderhøj på telefon 7281 9154.

Ansøgningsfristen er 21. februar 2018. Samtaler forventes afholdt i uge 9. Ansættelse pr. 1. april 2018 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO
Værnsfælles Forsvarskommando ligger blandt andet i København og Karup og er en styrelse under Forsvarsministeriet. Værnsfælles Forsvarskommando er Danmarks overordnede militære kommandomyndighed for Forsvarets operative kapaciteter. Forsvarschefen er chef for Værnsfælles Forsvarskommando og har kommandoen over Hæren, Søværnet og Flyvevåbenet. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her