Ledelse af skatte- og momsspecialister

Kan du motivere dine medarbejdere til at yde deres bedste og samtidig have stort fokus på at sikre, at I som enhed når målene? Kan du håndtere balancen mellem at være myndighed og samtidig optræde med fokus på dialog og tillid i en hverdag, hvor både interne og eksterne interessenter ønsker noget fra dig? Så har du nu chancen for at påtage dig en rolle, hvor disse kompetencer er afgørende for din succes.  
 
Ledelse og drift 
Du vil få ansvaret for en driftsenhed i fagområdet Små og mellemstore selskaber, som har ansvaret for indsatsen inden for alle moms- og skattemæssige aspekter vedrørende små og mellemstore selskaber, fonde og foreninger, offentlige institutioner samt hovedaktionærer.  
Som funktionsleder får du det daglige driftsansvar for personale, ressourcer, udvikling samt planlægning, prioritering og styring i egen enhed.  
 
Små og mellemstore selskaber er et nyetableret område, og du får en vigtig opgave i at lede medarbejderne igennem de kommende forandringer. Enheden, du får ansvaret for, er placeret i Horsens.  
 
Det er din opgave, at understøtte en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og samtidig være i stand til skabe sammenhæng mellem overordnede strategier og produktionens behov. Du kan omsætte strategier, politikker og mål til synlige, forståelige og håndgribelige elementer, som medarbejderne kan arbejde målrettet efter.  
 
En vigtig rolle er endvidere, at du i det daglige arbejde er en kompetent sparringspartner for dine specialiserede medarbejdere i såvel faglige som processuelle spørgsmål.  
 
Du refererer til underdirektøren for Små og mellemstore selskaber, og du bliver del af en ledergruppe på 12 ledere, hvor du forventes at bidrage til sparring omkring den samlede opgaveløsning på området.  
 
Du forventes at bistå underdirektøren i den daglige kontakt til erhvervslivet, borgerne og pressen i forhold til sager inden for egen enhed, og dermed sikre, at Skattestyrelsen i enhver sammenhæng optræder ordentligt og korrekt.  
 
Solid ledelseserfaring med fokus på motivation og trivsel  
Vi lægger vægt på, at du har en relevant uddannelse og baggrund kombineret med erfaring med ledelse. Det er afgørende for os, at du er engageret i ledelsesopgaven og formår at lede og inddrage en gruppe specialiserede medarbejdere i en omskiftelig hverdag. Du har evnen til at kommunikere klart og tydeligt samtidig med, at du motiverer medarbejderne, så de hele tiden har forudsætningerne for at leve op til deres potentiale. Du understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling og følger op på effekten af den.  
 
Du skal sikre fokus på og bidrage til stadig effektivisering af opgaver og processer, herunder også optimal brug af dine ressourcer i enheden.  
Du er god til at tilrettelægge og implementere arbejdsprocesser og til at holde fokus på dem. Du er helhedsorienteret og god til at samarbejde på tværs, således at interne og eksterne interessenter bliver inddraget rettidigt.  
 
Din nye arbejdsplads  
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du i høj grad har mulighed for at præge udviklingen, opgaver og driften. Vi sætter pris på at have et godt miljø – både fagligt og socialt. Vi har travlt, men med en stor respekt for en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.  
 
Ansøgning og kontakt 
Send din ansøgning, cv og yderligere materiale via linket senest den 6. marts 2018. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt underdirektør Annette Olesen på telefon  
22 85 21 80.  
 
Samtalerne afholdes i København og påbegyndes snarest muligt efter udløbet af ansøgningsfristen. Der vil eventuelt i rekrutteringsforløbet indgå en personprofilanalyse og en logisk test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.  
 
Stillingen er klassificeret i lønramme 36 og forventes besat på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  
 
Arbejdsstedet er indtil videre Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens. Opgaverne, du skal være med til at løse, placeres i Skattestyrelsen, som kommer til at bestå af 3.500 medarbejdere og får til huse i 17 byer, bl.a. i Horsens, og fordeler sig over hele landet 
 
Om Skattestyrelsen  
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk  
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:9. januar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Team Lead - Account Management EMEA

Falcon.io ApS

We are looking for a Team Lead for our EMEA Account Management team here in Copenhagen with a specific focus of nurturing, developing and leading our team along with actively working on managing existing global accounts. This exciting and high-impac...
Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:15. marts 2018

Institutadministrator til SAXO-instituttet

Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin

København
Institutadministrator til SAXO-Instituttet Vi søger en dynamisk institutadministrator, der kan udvikle og lede administrationen og i samarbejde med den øvrige ledelse tage ansvar for den overordnede styring af instituttet. Stillingen, der er en fuld...
Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:15. marts 2018

Unge visionære ledere søges til nyt stort call center (Odense C, studiejob)

Charity Guard APS

Kan du gå forrest? Kan du lede et hold af fundraisere med gejst, vilje og engagement? Holde overblikket, være proaktiv? Sikre målsætninger, sprede en god stemning og samtidigt få dine budskaber klart igennem? Så er det dig vi leder efter! Vores arbe...
Indrykket:16. februar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

Leder til Økonomidivisionen ved Værnsfælles Forsvarskommando

Civile stillinger

København
Vil du være med til at styre Forsvarets økonomi? Har du mod på at arbejde med økonomistyring i en af de mest komplekse styrelser i den danske stat og kan du gå forrest som leder? Er du samtidig engageret, fagligt dygtig og god til at samarbejde? Så ...
Indrykket:21. februar 2018
Udløbsdato:6. marts 2018

Københavns Politi søger to sektionsledere til Anklagemyndigheden

Københavns Politi

København
København, Københavns Politi Vi søger to sektionsledere til ledelse af det administrative personale i Anklagemyndigheden.Administrativ afdeling i Anklagemyndigheden er p.t. opdelt i tre administrative sektioner, der hver ledes af en sektionsleder (B...