Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ledelseskonsulent til understøttelse af videreuddannelsesforløb på sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet

Har du lyst til et job, hvor en del af dine ansvarsområder er at du skal understøtte ledelsen i arbejdet med projekter og kvalitetssikring? Så er stillingen som ledelseskonsulent på Københavns Professionshøjskole måske noget for dig.

Videreuddannelsesområdet Sundhed, social og beskæftigelse består af ca. 40 medarbejdere. Vi arbejder for at gøre en forskel for borgerne gennem god videreuddannelse og strategiimplementering blandt fagprofessionelle og deres arbejdspladser.

Om jobbet
I stillingen som ledelseskonsulent vil du være med til at styrke og understøtte et samlet sundheds-, social- og beskæftigelsesområde i forhold til kvalitetssikring, forretningsudvikling, tilbudsgivning og tværfagligt samarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vicedirektøren, afdelingslederne og uddannelseskonsulenterne, hvor din rolle er at koordinere, analysere, vurdere og kvalificere beslutningsgrundlag. Du kommer bl.a. til at:

  • være projekt- og procesleder i forbindelse med tilbudsskrivning ved større puljeansøgninger og tilbud i samarbejde med kolleger fra videreuddannelsens to andre fagområder. Du vil også bistå med sparring til konsulenter, der selvstændigt skal varetage mindre tilbudsopgaver
  • udarbejde og følge op på nye forretnings- og handleplaner
  • være tovholder for kvalitetssikringsarbejdet på områderne
  • understøtte ledelsen i arbejdet med at sikre flow i sager, som bliver drøftet og besluttet på møder, institutdage m.m.
  • understøtte ledelsen på det samlede videreuddannelsesområde i at opbygge forretningsforståelse og realisere de ambitioner der ligger i at have samlet området i forbindelse med fusionen
  • udarbejde direktionsdagsordener og business cases
  • bidrage til analysearbejde - Hvad er fx den politiske dagsorden inden for ældreområdet pt.?

Din profil
Udover at være interesseret i at arbejde tæt på og understøtte ledelsen, er du god til at skabe overblik og arbejde struktureret. Derudover forestiller vi os, at du:
  • har en relevant kandidatuddannelse (eksempelvis cand.scient.pol., cand.merc., cand.scient.anth. eller lignende)
  • har solid erfaring med ledelsesstøtte fra en større virksomhed – gerne fra uddannelsessektoren, en kommune eller en region. Kendskab til uddannelsesområdet og til sundheds- social og beskæftigelsesområdet er en fordel
  • er robust i og har erfaring med rollen som sparringspartner og proces- og projektleder
  • trives i en, til tider, hektisk arbejdsdag, hvor deadlines kan være korte
  • trives i en stor og kompleks organisation, hvor løsninger skal findes gennem afvejning af mange forskellige perspektiver og bundlinjer
  • har stærke mundtlige og skriftlige formuleringsevner, analytiske kompetencer og evne til systematik og formidling
  • har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft når det kræves.

Vi kan tilbyde:
  • en spændende arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag
  • et job med varierede arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at kombinere dine analytiske evner med dine proces- og projektledelseskompetencer
  • tværgående samarbejde med ledelseskonsulenter på videreuddannelsernes øvrige to fagområder, samt på tværs af organisationen herunder grunduddannelser, økonomi, ledelsessekretariatet mv.
  • en afdeling med en uformel omgangstone, ambitiøse kollegaer og gode muligheder for faglig sparring og udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med forventet start 1. august 2018/hurtigst muligt.

Du ansættes som ledelseskonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N.

Vil du vide mere?
Læs mere om Københavns Professionshøjskole på www.kp.dk

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør Dorte Vangsø Rasmussen på tlf.: 7190 9414.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøger-knappen senest den 20. maj 2018.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde den 28. maj 2018 og eventuel 2. samtalerunde den 31. maj 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her