Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ledelsessekretær med administrativ og teknisk flair

Psykiatrisk Center Nordsjælland søger en energisk ny kollega til en nyoprettet stilling til vores afdeling i Frederikssund.

Frederikssund-afdelingen består af to helt nye sengeafsnit á 16 såkaldt rehabiliteringssenge samt et ambulant afsnit, benævnt FACT. I efteråret 2018 udbygges sengeafsnittene med yderligere 15 senge. På dette tidspunkt vil den samlede afdeling i Frederikssund bestå af ca. 110 medarbejdere.

Afsnittene ledes af afsnitsledelser og i sengedelen desuden af en tværgående ledelse, bestående af en overlæge og en ledende psykolog.
Vi har brug for en ny kollega, som dels kan understøtte den samlede lokale ledelse, dels kan løse andre administrative opgaver samt ikke mindst agere koordinator ift. drift af afdelingens bygninger og inventar, dvs. fx bestille en håndværker til en reparation etc.

Dine opgaver vil primært kredse om

  • Forkontorfunktion, kalenderstyring, mødeservering, telefon og posthåndtering mv.
  • Diverse øvrige administrative opgaver forbundet med en hospitalsafdeling, bindeled til den øvrige del af centrets administration i Hillerød
  • Driftsopgaver relateret til bygninger og inventar, herunder fejlmeldinger på bygninger og installationer, koordinering af håndværkere, leverandører og andre eksterne parter, bestilling mv. ift. inventar og andre anskaffelser
Vi forestiller os, at vores nye kollega
  • Har en administrativ uddannelse bag sig
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Har et godt drive, og ’selv kan få øje på mange af opgaverne’
  • Har erfaring med opgaver der ligner de ovennævnte, eller
  • Har snuset til koordinering af praktiske drifts- og serviceopgaver
  • Er indstillet på at arbejdsopgaverne ofte gør at man må bevæge sig ud af komfortzonen
  • Har en god helhedsforståelse af opgaverne og kan kommunikere bredt
Den nye stilling refererer ledelsesmæssigt til centrets administrationschef, som sidder i Hillerød, men i det daglige har du oftest opgavesparring og samarbejde med den lokale kliniske ledelse m.fl. i Frederikssund.

Løn- og ansættelsesvilkår
Følger gældende overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV via linket på siden.
Ansøgningsfrist: søndag den 23. april 2018 kl. 12. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. april.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Jakob Landsperg, på: jakob.landsperg@regionh.dk, eller tlf.: 29 99 79 10.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri klik her
Og du kan se mere om de nye sengeafsnit i Frederikssund her


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her