Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ledelsesstøtte til nystartet enhed i Små og mellemstore selskaber i Skattestyrelsen - Horsens

Er du en holdspiller, der motiveres af at have mange bolde i luften, selvstændigt ansvar, faglige udfordringer og gode kolleger? Vi er netop nu på udkig efter en dygtig kollega, der søger faglige udfordringer som ledelsesstøtte i en fleksibel hverdag i Skattestyrelsen.

En spændende og travl hverdag i et stærkt fagligt miljø

Du bliver en del af afdelingen Små og mellemstore selskaber, der er en af tre afdelinger på selskabsskatteområdet i Skattestyrelsen. Afdelingen beskæftiger ca. 300 medarbejdere, som pr. 1. december 2020 er placeret i 15 enheder, der er geografisk placeret på 6 adresser i Danmark.

Styring og Kvalitet i Små og mellemstore selskaber består af en gruppe kolleger, der arbejder tæt sammen om at levere støtte til underdirektøren og den øvrige ledelse i Små og mellemstore selskaber. Vi løser vores opgaver i fællesskab inden for til tider korte svarfrister. Vi understøtter driften, og vi sikrer optimalt samarbejde og koordinering mellem vores 15 enheder og ift. vores ledelsessekretariat i fagområdet Selskab. Vores enhed er under opbygning med dygtige og engagerede kolleger, og vi har en uhøjtidelig, fri og humoristisk omgangstone.

Dine arbejdsopgaver:

Du bliver en del af Styring og Kvalitet, hvor du både vil få ansvar for egne opgaver, og vil indgå i fællesskabet, hvor vi hjælper hinanden, griber nye opgaver og træder til, hvor der er behov, fx:

  • ?Mange forskellige ad hoc-opgaver, der betyder, at du skal kunne lide at blive udfordret, at udvikle og ”tænke ud af boksen” for at finde den bedste løsning på den konkrete opgave.
  • Udarbejdelse af notater, svarbidrag mv. til mange forskellige typer af kommunikationsopgaver – fx pressehenvendelser – hvor der er stort fokus på kommunikationens modtager.
  • Besvarelse og koordinering af konkrete minister og ombudsmandshenvendelser samt høringer mm.
  • Proceskortlægning og udarbejdelse af procesbeskrivelser for opgaver i afdelingen i systemet BPM-V
  • Kvalitetssikring af oplæg, notater, direktionsforlæggelser mv., der går igennem underdirektøren
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af afdelingens risikostyring
  • Produktionsplanlægning, drift, opfølgning og styring af afdelingens opgaver og aktiviteter.
Dine kompetencer

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau, fx cand.jur. eller tilsvarende. Alternativt kan du have erhvervet juridiske kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Praktisk erfaring fra et tilsvarende job i det offentlige vil være end fordel, men ikke et krav. Det er et ekstra plus, hvis du har erfaring med forvaltningsret.

Du vil komme til at arbejde i en politisk præget organisation, og det forventes, at du formår at sætte dig ind i relevant lovgivning og forbinde denne med din faglige og praktiske erfaring.

Dine personlige kompetencer er bl.a.:

  • du har en skarp pen og kan formulere dig kort og præcist,
  • du kan arbejde med mange opgaver på samme tid og kan honorere korte deadlines,
  • du er udviklingsorienteret og tænker ”ud af boksen” og finder nye løsninger,
  • du er omhyggelig, struktureret og ansvarsbevidst,
  • du er samarbejdsorienteret og fleksibel, også når der er spidsbelastninger
  • du er loyal, og er bevidst om på den ene side fortrolighed og tavshedspligt i forhold til opgaver for ledelsen op på den andens side behovet for driftsmæssig og faglig videndeling og åbenhed,
  • du tænker på tværs af organisation, og får relevante interessenter inddraget i opgaveløsningen.
Små og mellemstore selskaber

Små og mellemstore selskaber bidrager til at sikre en korrekt opkrævning af skatter og afgifter hos ca. 500.000 små og mellemstore selskaber, fonde og foreninger samt offentlige virksomheder og institutioner. Afdelingen består af 15 enheder, der er ledet af 15 funktionsledere, der alle refererer til afdelingens underdirektør. Der er ca. 300 ansatte i afdelingen, som er en del af Fagdirektørområdet Selskab.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 17. januar 2021. Vi forventer at afholde første runde samtaler 27. januar 2021.Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Anden runde samtale er planlagt til 3. februar 2021. Tiltrædelse pr. 1. marts eller 1. april 2021.

Du kan får yderligere oplysninger om stillingen, opgaver og organisationen hos funktionsleder Carina Rosenkilde på telefon 72 38 83 62 – dog ikke fra 23. december 2020 til 4. januar 2021.

?Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten og for den rette kandidat kan ansættelsen blive som specialkonsulent eller chefkonsulent, eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre ”Guldberghus”, Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.

Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.