Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ledelsesstøtte/PA i den kommende Skattestyrelse, Odense

Motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt team og har du lyst til udfordrende opgaver, der støtter op om ledelsen og samtidig sikre, at hverdagen fungerer for både dem og resten af teamet?

Central administrativ rolle

Du får afvekslende og alsidige opgaver, hvor den vigtigste del i hverdagen er, at bistå underdirektøren i fagområdet. Vi har en spændende og ofte ret hektisk arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens og den planlagte dagsorden hurtigt kan ændre sig.

Dine primære opgaver er følgende:

  • Være ansvarlig for ledermøderne, herunder at lave dagsorden, referater og opfølgning.
  • Udarbejdelse af forskellige oplæg omkring, processer, strategi og handlinger.
  • Understøtte underdirektøren i at omsætte tanker til handling.
  • Støtte underdirektøren i opgavestyring og opfølgning i forhold til hele ledergruppen.

Du skal være indstille på at der vil kunne forekomme administrative ad hoc opgaver.

Alt dette vil ske i et nært samarbejde med underdirektøren og funktionslederne for området Persondata.
Du vil få en bred kontaktflade og skal samarbejde med interessenter i og uden for området med fokus på at skabe værdi for organisationen.

Hvad forventer vi af dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. Vi forventer, at du har en god forståelse for politiske, organisatoriske og samfundsmæssige problemstillinger. Endvidere er det er vigtigt, at du har en god forretningsforståelse, er proaktiv i din handlemåde og er vant til at følge opgaven til dørs.

Du besidder gode kommunikative evner både i skrift samt tale også gerne på engelsk. Du ser relationer og netværk som en vigtig del af din hverdag, hvor du med dine gode samarbejdsevner formår at løse opgaver sammen med andre, men også selv er parat til at tage ansvar for planlægning og gennemførelse af opgaver og initiativer. Du er omstillingsparat og lader dig ikke slå ud af uforudsete forhindringer eller ændringer i din planlægning.

Om os
Opgaverne, du skal være med til at løse, placeres i den kommende Skattestyrelse, som kommer til at bestå af ca. 3.500 medarbejdere og får til huse i 17 byer fordelt over hele landet.

Vi tilbyder dig udfordrende opgaver med en høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger samt stor faglig sparring. Du bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send senest 17. april 2018 din ansøgning inkl. CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via ”søg stillingen”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Kim Tolstrup på tlf.: 72 38 96 57
Samtaler forventes at finde sted snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Lerchesgade 35, 5000 Odense.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Om Skattestyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her