Ledende bioanalytiker klinisk biokemisk Afdeling (KBA), Nordsjællands Hospital

Vi søger en engageret og dynamisk ledende bioanalytiker med en betydelig ledelseserfaring, som sammen med den ledende overlæge kan sætte retning for Klinisk Biokemisk Afdelings udvikling, uddannelse og forskning.


Afdelingsledelsen på KBA Nordsjællands Hospital, udgøres af den ledende bioanalytiker og den ledende overlæge. Den fælles ledelsesopgave indeholder således strategisk, faglig, personale og driftsledelse. Med ansættelse af ny ledende bioanalytiker, forventes det at afdelingsledelsen præger afdelingens fremtid i tæt parløb og i et samarbejde hvor afdelingens styrker fastholdes og videreføres, men hvor der også formuleres nye veje i tilrettelæggelse af afdelingens ydelser og forskning. Det med sigte på at fastholde høj faglig kvalitet og give mere sundhed for pengene.


Ledergruppen i Klinisk Biokemisk Afdeling består af afdelingsledelsen (ledende bioanalytiker og ledende overlæge), fire afdelingsbioanalytikere og tre overlæger. KBA er DANAK 15189-akkrediteret. Afdelingen beskæftiger samlet ca. 135 medarbejdere, hvoraf er 120 stillinger er bioanalytikere og heraf arbejder 25 medarbejder på Frederikssund Hospital.


I 2022 slår vi dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland, hvor vi griber muligheden for at redefinere fremtidens sundhedstilbud. Vi bygger et hospital, som er designet til en fremtid med nye, omfattende teknologiske muligheder og til patienter med radikalt anderledes forventninger til sundhedsvæsenet. Derfor gennemfører vi en række projekter, som bl.a. omfatter ”frontloading” af diagnostik, integration af KBA i patientforløbene, drift af udstyr - fx hurtig mikrobiologiske test - på tværs af specialer. Endelig har vi pilotprojekter med nye opgaver for bioanalytikere og læger i forbindelse med udvikling af telemedicin ved hjemmemonitorering, udvikling af tværsektorielle teams og inddragelse af patienterne/borgerne.


Ledelse af personalet er centralt for at disse forandringer skal lykkes, og som ledende bioanalytiker skal du være med til at forme og udvikle såvel ledelsesstil som den rigtige organisatoriske struktur, for at sikre at vores mange mål og visioner lykkedes.


Det samlede Nordsjællands Hospital fordeler sig på tre matrikler: Hillerød, Frederikssund og Helsingør, og KBA servicerer klinikken på alle tre matrikler.


For at lykkedes som leder vægter vi en person, som gennem anerkendelse, engagement og som ved at støtte og lytte til personalet giver plads til nytænkning fra personalets side. Gennem klar og tydelig kommunikation, samt relevant information, sikrer du den nødvendige respekt hos både den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe.


Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du i samarbejde med den ledende overlæge vil kunne sætte dit præg på afdelingens udvikling i tæt kontakt med afdelingens dygtige personale, de øvrige afdelingsledelser, hospitalets ledere og administration.


Du skal kunne matche følgende profil:

  • Autoriseret bioanalytiker gerne med specialekendskab
  • Relevant personale-/ledelsesmæssig videreuddannelse. Såfremt nødvendig lederuddannelse ikke kan dokumenteres, forventes det at du har et ønske om at gennemføre uddannelse.
  • God kommunikator, der klart og tydeligt formidler sit budskab
  • Erfaring med tværfaglig ledelse og samarbejde – evt. erfaring med ledelse pa flere matrikler
  • Evne for at tænke og arbejde strategisk
  • Kan balancere mellem procesledelse og resultatskabelse – i samarbejde med medarbejderne.
  • Evner at lede gennem ledere og er i besiddelse af en motiverende og delegerende ledelsesstil.
  • Samarbejdsform byggende på tillid og med fokus på at skabe en kultur, der fremmer høj faglighed, menneskelighed, samarbejde og udvikling
  • Idérig med evne til at involvere men også sikre fremdrift og resultater af igangsatte projekter
  • Driftssikker -med interesse for økonomi- og aktivitetsstyring
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Nordsjællands Hospital er et af de fire store akuthospitaler i Region Hovedstaden. Klinisk Biokemisk Afdeling på NOH er en af Region Hovedstadens 5 klinisk biokemiske afdelinger. Vi betjener hospitalerne i Hillerød og Frederikssund. I Sundhedshuset i Helsingør har vi en blodprøvetagningsenhed. Desuden betjener vi de praktiserende læger i Nordsjælland, og vi har ansvar for Central Enhed for Kvalitetssikring i praksissektoren i Region Hovedstaden. Samlet har vi ca. 765.000 patientkontakter og udfører ca. 9,5 mio. analyser om året i vores laboratorium, der er gennemautomatiseret. Vores kerneopgave er at tilbyde patienterne den bedste og mest effektive behandling tilrettelagt i sammenhængende patientforløb, hvor patientens behov er styrende for indsatsen. Vi sigter mod at blive: Patienternes hospital - først og fremmest.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og dBio.

Ansøgningsprocedure
Du kan læse yderligere om Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospitals hjemmeside. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge Lennart Friis-Hansen på telefon 21 54 37 77 eller vicedirektør Peter Mandrup Jensen på tlf.: 48 29 30 03.

Ansøgning med relevante bilag sendes via link senest den 30. april 2018 kl. 12.00. Udvalgte kandidater kan blive bedt om at gennemføre en test i ansættelsesprocessen.

Ansættelsessamtaler er planlagt til den 17. maj 2018 og den 24. maj 2018


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her