Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ledende lægesekretær til Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Ledende lægesekretær søges. Er du visionær og dynamisk. Kan du lide at have en travl, men sjov hverdag. Trives du med et godt tværfagligt samarbejde, så er det DIG, vi har brug for.

Vi søger personen, der

  • Er uddannet lægesekretær
  • Har ledelseserfaring
  • Har diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse i ledelse
  • Er initiativrig, nytænkende og forandringsorienteret.
  • Er aktivt deltagende i afdelingens forandrings- og udviklingsprocesser.
  • Tager medansvar for din egen faglige og personlige udvikling.
  • Gode samarbejdsevner mono- og tværfagligt samt på tværs af afdelinger.
  • Arbejder målrettet med at forbedre kvaliteten af de sekretærfaglige ydelser.
  • Er beslutnings- og handlekraftig.
  • Er en god kommunikator.

Du skal være leder for 27 lægesekretærer samt være en del af afdelingens samlede lederforum.

Hvem er vi

Vi er lige blevet universitetshospital.

Vi er en afdeling i rivende udvikling med stort fokus på forskning og patientforløb. Vi lægger vægt på en aktiv hverdag med et godt arbejdsmiljø, trivsel og medbestemmelse, som en vigtig del. Vi har sektioneret sekretærfunktionerne ud fra vores subspecialer. Vi arbejder efter sygehusets værdigrundlag, som består af følgende værdier: professionalisme, ansvarlighed, respekt og tillid.

Vi arbejder ud fra den strategi at ”Patienten er alt”, og vores vision er suveræn kvalitet. Som ledende lægesekretær vil du blive strategi ambassadør for delstrategien strømlignede forløb i afdelingen.

Ortopædkirurgisk afdeling, har to sengeafsnit med 36 senge, et ambulatorium med 11 undersøgelsesrum.

Derudover råder vi over 6 operationsstuer på vores centrale operationsgang.

Du kan læse meget mere om vores afdeling på her

Vi kan tilbyde

  • En afdeling i fortsat udvikling og stor mulighed for at præge afdelingen og egne arbejdsopgaver
  • Lydhør afdelingsledelse og sparring i tværfagligt lederteam
  • En dygtig medarbejderskare, som efterspørger ledelse
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på den gode arbejdsplads både fysisk som psykisk
  • Mulighed for såvel faglig som personlig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger: Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg og rundvisning i afdelingen, eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos ledende oversygeplejerske Trine Hjetting, 47 32 33 02. Du er også velkommen til at sende en mail på ahjt@regionsjaelland.dk

Vi gør opmærksom på, at Sjællands universitetshospital er et røgfrit sygehus.

Du kan læse mere om os på www.regionsjaelland.dk Sjællands universitetshospital.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her