Ledende overlæge - Øjenafdelingen - Aarhus Universitetshospital

Er du overlæge i oftalmologi, og brænder du for ledelse og udvikling af dit fag, så se her!
 
Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital søger en visionær, engageret og dynamisk ledende overlæge, som sammen med den ledende oversygeplejerske ønsker og evner at stå i spidsen for den fortsatte faglige og organisatoriske udvikling af en højtspecialiseret afdeling med et stort patientflow og omfattende uddannelses- og forskningsaktivitet.
 
Opgaven
Som ledende overlæge får du, sammen med den ledende oversygeplejerske, ansvaret for afdelingens ydelser, aktiviteter og udvikling i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe og hospitalets direktion.
 
Det bliver din opgave at styrke afdelingens status som en moderne og højt kvalificeret afdeling. Samtidig skal du bidrage til at udvikle afdelingen, så den er en effektiv og attraktiv arbejdsplads for medarbejderne.
 
Vores nye ledende overlæge
Du er ambitiøs og kan stå i spidsen for udvikling og implementering af nye behandlingstiltag inden for alle grene af øjenfaget og være åben overfor og indstillet på udvikling af tekniske systemer til at understøtte det kliniske arbejde.
 
Du skal evne og ville kliniknær ledelse, så målsætningerne om sammenhængende patientforløb, fælles ansvar og systematiske forbedringer kan indfries. Samtidig skal du skabe og formidle et troværdigt og inspirerende samarbejde med afdelingens medarbejdere, nære samarbejdspartnere på og uden for hospitalet samt i de faglige miljøer.
 
Vi søger en leder, som

  • er uddannet speciallæge i oftalmologi
  • har en stærk faglig og ledelsesmæssig identitet og formår at bedrive ledelse af ledere - dette gerne suppleret af teoretisk lederuddannelse på masterniveau eller et ønske om at erhverve en sådan
  • formår at samle og lede en stor speciallægegruppe og leder med et tværfagligt perspektiv
  • har en involverende og åben ledelsesstil og formår at sætte mål og løse problemer i samspil med andre
  • indgår i løsningen af strategiske udfordringer
  • kan sikre at budget og aktivitetstal overholdes
  • har et helhedssyn for Aarhus Universitetshospital som hospital og Øjenafdelingen lokalt med et regionalt og landsdækkende udsyn
  • arbejder målrettet med at skabe resultater og bidrager til gejst og arbejdsglæde
  • kommunikerer klart og ligefremt med alle
  • har en tillidsvækkende personlighed, og som er anerkendende, lydhør og nærværende i sin omgangsform  
Vi forventer, at du har interesse og evner for ledelse, samt at du evner at koordinere og træffe beslutninger under hensyn til ressourcer, opgaveportefølje og uddannelsesbehov. Ved hjælp af dialog, dygtighed og dristighed kan du bevare overblikket samt sikre kontinuitet og fremdrift.
 
Vi tilbyder
  • en afdeling, der har opbygget gode relationer til samarbejdspartnere lokalt og nationalt
  • en afdeling med stor sammenhængskraft, en uformel omgangstone med dedikerede og engagerede medarbejdere
  • en ledergruppe, der er engageret i afdelingens drift og som er involveret i at løse organisatoriske, driftsmæssige og faglige udfordringer
  • en stilling på et hospital, hvor værdierne ”patienten kommer først” og ”vi skaber resultater gennem samarbejde” efterleves
  • en afdeling, hvor brugerinddragelse og patientoplevet kvalitet er vigtige parametre for vores arbejde
  • en erfaren afdelingsledelseskollega i et ligeværdigt ledelsessamarbejde  
Funktionsbeskrivelsen for stillingen findes her.
 
Kort information om Øjenafdelingen
Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en højtspecialiseret afdeling, der varetager akut og elektiv udredning og behandling af øjenpatienter i alle aldersgrupper fra hele landet. Specialet rummer både medicinsk og kirurgisk behandling. Vi har årligt ca. 53.000 patientbesøg, og ca. 13.000 opereres i vores dagkirurgiske afsnit.
 
Afdelingen er opdelt i subspecialiserede og højtspecialiserede faglige teams, der er ledet af en teamansvarlig over- eller afdelingslæge i tværfaglig funktionsledelse med den ansvarlige afdelingssygeplejerske.
 
Afdelingsledelsen består aktuelt af den ledende oversygeplejerske, der arbejder tæt sammen med ledergruppen på 14 personer, og som supporteres af en række stabsfunktioner, herunder bl.a. IT og kommunikation.
 
Sammensætningen af medarbejdere består af 11 faggrupper; samlet set 130 ansatte. Den samlede lægestab udgøres af 12 overlæger (inkl. den ledende overlæge), 8 afdelingslæger samt ca. 20 yngre læger i uddannelse. Derudover varetager tre overlæger fra Regionshospitalet Randers specifikke funktioner i afdelingen fire dage om ugen.
 
Afdelingen har ansvaret for Den Danske Hornhindebank. Læs mere på hjemmesiden her.
 
Forskning og uddannelse
Øjenafdelingen har en omfattende forskningsaktivitet, der ledes af lærestolsprofessoren. Afdelingen har desuden en professor i refraktionskirurgi og i samarbejde med Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, et professorat i eksperimentel okulær genterapi. Afdelingen varetager undervisningen i klinisk oftalmologi ved lægestudiet og er ansvarlig for Aarhus Universitets kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab.
 
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst - aftale for lægelige chefer mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.
 
Tiltrædelse 1. september 2018.

Ansøgning
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at ansøgeren vurderes kompetent i bedømmelsen af de lægefaglige kompetencer. Sammen med ansøgningen skal der således fremsendes et delvist udfyldt skema til at foretage denne bedømmelse. Skemaet kan hentes her.
 
Ansøgningsfrist d. 4. maj 2018.
1. samtale forventes afholdt i uge 22, 2. samtale forventes afholdt i uge 24.
 
Kandidater kan blive bedt om at gennemføre en personlighedstest i forbindelse med ansættelsesprocessen mellem 1. og 2. samtale.
  
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Lone Hauritz på lone.hauritz@aarhus.rm.dk, tlf. 2371 4733 eller Aarhus Universitetshospitals sygeplejefaglige direktør Inge Pia Christensen på tlf. 3092 2404. Ved specialerettede spørgsmål kan lærestolsprofessor Toke Bek kontaktes på tlf. 7846 3223.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Overlæge til Sengeafsnit P3 eller P4, AUH Risskov

Afd. P Afdeling for psykoser AUH Risskov

Aarhus
En stilling som overlæge ved Sengeafsnit P3 eller P4, Afd. P, AUH Risskov er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. I november 2018 flytter Aarhus Universitetshospital, Risskov til AUH, Psykiatrien i Skejby. I den forbindelse f...
Indrykket:4. april 2018
Udløbsdato:8. maj 2018

Afdelingslæge til Ambulant Psykoseenhed, Aarhus Universitetshospital, Risskov

AUH Afd P - Ambulant psykose enhed

Aarhus
En stilling som afdelingslæge ved Ambulant Psykoseenhed, Afdeling P (Afdeling for psykoser) ved Aarhus Universitetshospital, Risskov ønskes besat 01.08.2018 eller efter aftale. Afdeling P flytter ultimo 2018 til AUH, Psykiatrien i Skejby. Om Afdelin...
Indrykket:4. april 2018
Udløbsdato:8. maj 2018

Introduktionsreservelæger til Hud- og Kønssygdomme

Hud- og Kønssygdomme

Aarhus
Med tiltrædelse 1. august 2018 søger vi 2 introduktionsreservelæger til Hud- og Kønssygdomme. Stillingerne er 1-årige introduktionsstillinger. Stillingerne har nummer 6620-22-18-i-4 og 6620-22-18-i-5 Hud- og kønssygdomme er ansvarlig for behandling ...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:10. maj 2018

Overlæge til Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital

Dagkirurgi

Aarhus
I Bedøvelse og Operation er en overlægestilling ledig til besættelse pr. 1. juni 2018.Stillingen er vagtfri og består af dagtjeneste i tidsrummet 7.30-17.00.Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital består for øjeblikket af tre afsnit fordelt på t...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Afdelingslæge til Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Neurokirurgisk Afdeling NK

Aarhus
Ved Neurokirurgisk Afdeling NK er en stilling som afdelingslæge med vagtfunktion ledig til besættelse pr. 1. juli 2018 eller efter aftale. Neurokirurgisk Afdeling varetager regions- og højtspecialiserede funktioner som defineret i SST Specialeplan f...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:13. maj 2018