Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder

Fynbohus søger en fagligt og ledelsesmæssigt velfunderet leder, som både er en stærk og nytænkende forandringsleder for 40 medarbejdere og en dygtig holdspiller på det samlede handicapområde i Viborg Kommune

På Fynbohus i Vammen, 15 km nordøst for Viborg, bor 22 voksne udviklingshæmmede borgere med meget forskellige fysiske og psykiske handicaps. Fælles for dem er, at de har behov for et botilbud med personalemæssig døgndækning. Nogle af beboerne har desuden en psykiatrisk diagnose.

Som leder af Fynbohus
Som leder af fynbohus får du det ledelsesmæssige ansvar for at skabe rammerne for, at den enkelte borger har mulighed for at udvikle sig og får en fagligt forankret støtte, der understøtter livskvalitet og et godt hverdagsliv.
Vi arbejder intensivt med at skabe et fællesfagligt udgangspunkt (KRAP), der styrker vores fælles sprog og dokumentation i arbejdet med borgerne.
 

  • Din opgave bliver at sikre den faglige røde tråd, hvor du sætter retningen og rammerne for den fortsatte forandringsproces for Fynbohus.
     
  • Vi forventer, at du samtidig bidrager til at styrke det samlede handicapområde, udnytter relevante samarbejdsflader på tværs af området og skaber sammenhængende indsatser for den enkelte borger.


Om dig
  • Du har en faglig relevant uddannelse suppleret med en lederuddannelse.
  • Du har erfaring med målgruppen og tilbud med døgndækning – og dertil viden om KRAP, neuropædagogik og psykiatri.
  • Du er en stærk forandringsleder og følger processerne til dørs.
  • I dit daglige ledelsesarbejde er du innovativ og handlekraftig, og du tør prøve nye ting af, der understøtter borgernes mulighed for at mestre eget liv.
  • Medarbejderne har allerede grebet bolden, og du motiverer og skaber gejst i det fortsatte arbejde ved at styrke den faglige tilgang til borgerne.
  • Det er en forudsætning, at du har viden om og erfaring med økonomistyring, så du kan sikre en økonomisk bæredygtig drift med afsæt i ressourcebevidste prioriteringer.
  • Du har erfaring med personaleledelse og er et åbent og anerkendende menneske, der skaber tryghed og tillid, hvor du bevæger dig. Som lederkollega byder du aktivt ind i fællesskabet og bringer faglig viden og ledelsesmæssige perspektiver i spil.
Om Fynbohus
Fynbohus har frem til 2020 været en selvejende institution og været en del af bybilledet i Vammen siden 1965. Fynbohus er godt integreret i landsbyen, og byens borgere kender beboerne. Det giver et helt unikt afsæt for et godt lokalt samarbejde. Som vores nye afdelingsleder anerkender du værdien af at invitere lokalsamfundet indenfor og af at skabe et godt og konstruktivt samarbejde med pårørende og andre interessenter.

Fynbohus er opdelt i tre bo-grupper plus en aflastningsafdeling med hver sin teamkoordinator. Du får ledelsesansvar for en personalegruppe på cirka 40 medarbejdere, der er tværfagligt sammensat (social- og sundhedsassistenter/ pædagoger/køkkenleder). Personalegruppen er meget stabil, og gensidig tillid, respekt og humor præger samarbejdet.

Du bliver en del af en ledergruppe med i alt otte afdelingsledere og en overordnet leder af det samlede handicapområde, hvor vi prioriterer at arbejde som et samlet team. Du bidrager til at sikre sammenhæng mellem de enkelte lederområder og til andre samarbejdspartnere i og uden for Viborg Kommune.
 

Om ledelse på Fynbohus og i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.

Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen.
Sammenhængsmodellen udgør den overordnede, strategiske retning for handicapområdet. Læs mere om Sammenhængsmodellen og at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk

Handicapområdet er en del af socialområdet i Viborg Kommune.
Kerneopgaven på handicapområdet er at medvirke til at fremme borgernes mulighed for at mestre eget liv. Målgruppen er borgere over 18 år med betydelige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser og/eller væsentlige sociale problemer i forbindelse med handicappet.

Løn og ansættelsesforhold 
Løn og ansættelse efter overenskomst.

Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 2. december og anden samtalerunde den 15. december 2020.
Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, får udarbejdet en profilanalyse inden samtalen.
Du skal sætte tid af til en tilbagemelding på din profilanalyse den 9. eller 10. december 2020. Ydermere vil der i anden samtalerunde indgå en case-opgave.

Yderligere information 
Hvis du har spørgsmål om stillingen som leder af Fynbohus, er du velkommen til at kontakte Morten Højgaard Kurth, leder af handicapområdet, på tlf. 20 23 53 54, mail mkur@viborg.dk eller Jan Jul Baden Therkelsen, konstitueret afdelingsleder på Fynbohus, på tlf. 22 45 61 44, mail: jbt@viborg.dk

Læs mere om jobbet i  Job og kompetenceprofilen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.