Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder af daginstitutionen Vildanden/Kong Gauers Gård


Vil du være med til at skabe noget unikt på tværs af generationer? Så er dette lederjobbet for dig.
 

Om jobbet

Jobbet som institutionsleder i Vildanden i Andkær har et helt unikt og spændende perspektiv. Børnehaven skal nemlig i 2023 flyttes over i Kong Gauers Gård, som både skal huse en daginstitution og et plejecenter – altså et hus for små og store borgere i Gauerslundområdet mødes på tværs af generationer.

I stillingen ansættes du i første omgang som institutionsleder i Vildanden, der er en mindre børnehave med ca. 30 børn beliggende i Andkær. Ca. to år senere flyttes børn og medarbejdere over i de nye flotte rammer i Kong Gauers Gård, hvor der er plads til i alt 120 børn ml. 0-6 år, 79 plejeboliger, et aktivitetscenter samt en række fællesfaciliteter.

Du vil som leder blive involveret i planlægningen af det nye fællesskab og stå i spidsen for overflytningen til det nye. Når Kong Gauers Gård tages i brug, vil du blive leder af hele daginstitutionsdelen med reference til den samlede centerleder.

Tiltrædelse maj 2021
 

Vi forventer af dig

  • Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene og er engageret i at skabe gode børnefællesskaber
  • Du ser en værdi i et tæt samarbejde med plejecentret om at skabe merværdi for såvel børn og ældre i de fælles rammer
  • Du sætter en retning, tør tænke nyt, går foran - samtidig med at du gør tingene færdig
  • Du arbejder struktureret, strategisk, er vedholdende og skaber resultater
  • Du er praksisnær, er nysgerrig på, hvad der foregår i de pædagogiske miljøer og har klare forventninger til medarbejdernes opgaveløsning
  • Du bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
  • Du er en god kommunikator og vægter både at være lyttende samt gå i dialog med forældre og samarbejdspartnere.
  • Du kan samarbejde på tværs af faggrupper og har blik for hvordan plejecentret kan berige den pædagogiske praksis – og hvordan dagtilbuddet og pædagogikken kan berige de ældres hverdag.
  • Du kan (om to år) indgå i et stærkt lederteam for den samlede institution ved at spille andre gode, skabe tillidsfulde relationer og bidrage til fælles strategier
  • Du har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
  • Du har relevant pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring
  • Du bidrager med godt humør og en positiv indstilling
 

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende lederjob i en dejlig institution med skønne børn
  • En periode, hvor du vil stå i spidsen for en mindre enhed, som senere vokser sig større og bliver en del af et nyskabende fællesskab
  • Ledelse af en faglig kompetent personalegruppe, der også skal være en del af den udvikling institutionen skal igennem
  • At samarbejde med en engageret forældregruppe
  • At blive en vigtig del af et stærkt lokalområde, først i andkær og senere i et større område omkring gauerslund
  • At blive en del af vejle kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på dagtilbudsområdet
 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes på den relevante overenskomst og forhåndsaftale for dagtilbudsledere i Vejle.
 

Om os

Vildanden har i mange år været en del af landsbyordningen i Andkær og en del af Fælleshåbsskolen. I forbindelse med at skolen samles i bygninger i Gauerslund er Vildanden gjort til en selvstændig enhed, hvor der nu ansættes en selvstændig leder.
Vildanden har i dag godt 30 børnehavebørn og 4 medarbejdere. Da børnehaven var en del af landsbyordningen var lederen også leder i skoledelen.
Se mere om Vildanden på www.vildanden.vejle.dk.

Samtidig er Vildandens børn og personale tænkt ind i den helt nye og unikke Kong Gauers Gård, der skal bygges tæt på skole og idrætsfaciliteter i Gauerslund 2 km fra Andkær.
Kong Gauers Gård kommer til at bestå af både en daginstitution og et plejecenter med tilknyttet aktivitetscenter. Der vil være en række fællesfaciliteter, som både kan benytter af de mindste og de ældre. Fællesskabet og samspillet på tværs af generationer er en hel central del af visionen fra Kong Gauers Gård og har høj politisk prioritet. Det er derfor også en forudsætning af det kommende ledelsesteam kan se de spændende perspektiver i at lave planlagte og spontane aktiviteter på tværs af generationerne.
Visionen lyder: ”I Kong Gauers Gård finder børn og ældre fællesskab og tryghed. Børn, beboere, medarbejdere og lokalsamfund fylder rammerne med aktivitet, livslyst, hjertevarme og forståelse”
Det er besluttet, at Kong Gauers Gård skal have en fælles centerleder, som under sig har en daginstitutionsleder og en plejecenterleder. Det er aftalt, at institutionslederen i Vildanden vil indgå i den nye organisation som daginstitutionsleder. Her vil man have reference til den fælles centerleder (og ikke direkte til dagtilbudschefen). Man vil fortsat deltage i ledermøder og lederudvikling på dagtilbudsområdet, som de øvrige daginstitutionsledere. Den nærmere opgavefordeling og organisering skal afklares senere.
Se mere om Kong Gauers Gård på https://www.vejle.dk/om-kommunen/udvikling-med-vilje/vi-udvikler-velfaerden/vi-bygger-boernehave-og-plejehjem-sammen/

Du vil i perioden indtil åbningen af Kong Gauers Gård blive inddraget i planlægningen af den nye fælles institution, ligesom du kan blive inddraget i andre opgaver på dagtilbudsområdet i det omfang tiden tillader det.

Flere oplysninger

Dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen kan kontaktes på 40 38 17 38 for yderligere info.
Besøg i institutionen kan aftales med nuværende leder Birgit Schmidt på 23 29 04 35

Samtalerne finder sted 18. marts om eftermiddagen. 2. samtale afholdes 25. marts.
 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 12. marts 2021
 

Profilanalyse

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 

Børneattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.