Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder af frokostordningen på Dagtilbudsområdet i Rudersdal Kommune

Om jobbet

Brænder du for at levere mad til børn, der er ernæringsrigtig, varieret, velsmagende og spændende? Kan du optimere produktionen af børnemad på tværs af otte kommunale køkkener i samarbejde med ca. 20 dedikerede medarbejdere? Kan du sikre, at frokostordningen kan blive ved med at udvikle sig til gavn for børn, forældre og medarbejdere? Så er det måske dig vi søger til en nyoprettet stilling som leder af Dagtilbudsområdets frokostordning i Rudersdal Kommune.

De kommunale køkkener har hidtil været organiseret i fire områder med hver deres køkkenleder, men der er behov for styrkelse af koordinationen på tværs, så det bl.a. sikres, at alle køkkener leverer mad af samme, høje kvalitet. Lederen af frokostordningen bliver pr. 1. januar 2021 ansvarlig for produktionen i en ny samlet enhed for de kommunale køkkener, herunder dagligt personaleansvar og øknomistyring.

Lederen skal også bidrage til udvikling af hele frokostordningen, herunder samarbejde med og formulere kravsspecifikation til seks eksterne produktionskøkkener.

Lederen står også for samarbejdet med beredskabet, der står for kørslen, samt med forvaltningen ift. vedligehold af fysiske rammer, investering i maskiner mv. samt andre administrative opgaver ift. fx indkøb, forældrehenvendelser mv. Se vedlagte jobprofil for nærmere beskrivelse af opgaver. Køkkenleder, jobprofil

Din profil
  • Du sætter en ære i, at maden hver eneste dag har en høj kvalitet, så den er sund og nærende for børnene og giver dem en god oplevelse.
  • Du har en relevant ernæringsfaglig uddannelse og erfaring med ledelse af produktionskøkkener til børn eller en anden målgruppe, hvor der er strenge kvalitetskrav.
  • Du skal være en dygtig organisator, have forstand på økonomi og sikre den bedste udnyttelse af personaleressourcer og produktionsfaciliteter på tværs af køkkenerne.
  • Du er servicemindet og lydhør over for børnehusenes ønsker til maden.
  • Du skal kunne lede på afstand.
  • Du skal have forståelse for de tværgående behov, der er for hele dagtilbudsområdet og indgå i det organisatoriske samspil med institutioner og forvaltning.
  • Du skal skabe et udviklende miljø, så medarbejderne får mulighed for faglig, kreativ og personlig udvikling.
  • Du har/eller er påbegyndt en diplom i ledelse, eller har lyst til det.
Derfor skal du vælge os

Vi har høje ambitioner for madens kvalitet og har stor tilslutning fra forældrene i kommunens børnehuse. Alle køkkener har det Økologisk Spisemærke i guld eller sølv og tilbereder al mad af friske økologiske råvarer. Vi synes, at der er prestige i at lave mad. Vores motto er ”mad i børnehøjde”, og det forpligter. Du får et stort ansvar og får muligheden for at sætte dit eget præg på videreudviklingen af frokostordningen og opbygning af en ny enhed og funktion.

Du kan læse mere om frokostordningen på Rudersdal Kommunes hjemmeside: https://www.rudersdal.dk/frokostordning

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Starttidspunkt er 1. december 2020. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Rudersdal Kommune.

Om os

De otte kommunale køkkener under Dagtilbudsområdet producerer op mod ca. 1.800 portioner om dagen (maksimalt antal om foråret) og har ca. 20 ansatte, som refererer til køkkenlederen. Stillingen er placeret under en områdeinstitution, og du refererer til den pågældende områdeleder.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor. Vedlæg CV og dokumentation for gennemført uddannelse. Samtaler forventes afholdt i uge 43 eller 44.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.