Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder der kan samle og vise vejen - men først og fremmest et menneske, der kender sine værdier

Vi søger en leder for afdelingen Tankegangen, som er en del af OK-Fonden Enghaven, der i 30 år har dannet rammen om et bo- og behandlingssted efter serviceloven §107 og §108. OK-Fonden Enghaven er et sted for mennesker med forskellige psykiatriske udfordringer. Vores særkende er, at vi er mulighedernes bosted.

På Tankegange bor 18 mennesker i alderen fra 28 til 65 år med psykisk sårbarhed i et bredt spektrum af diagnoser og problemstillinger, som har brug for særlig støtte og vejledning i hverdagen.    

En fanebærer der samler  
Som afdelingsleder for Tankegangen bliver du fanebærer for 20 fantastisk fagligt kompetente og ansvarlige medarbejdere. Vi er tværfagligt sammensat, visionære og ledelsesparate. Din opgave består i første omgang at udvikle en stærkere fælles retning for afdelingen. Du skal sammen med os tegne landkortet for vores fælles færd, tydeliggøre mål, hejse fanen og få alle ildsjæle med på rejsen. I dag gøres et forrygende arbejde sammen med beboerne, men for at tage næste skridt, har vi brug for dig, der kan samle vores personligheder og fagligheder til en endnu stærkere enhed. Du skal udfylde din rolle, som den der udfordrer, står fast og forener det smukke i forskellighederne, så fællesskabet og samarbejdet giver mere end summen af vores individuelle arbejde. Du skal kunne lytte og involvere, men også tør tage ansvaret på dig og sige: ”kom, vi skal sammen den her vej”, og samtidig være ydmyg og modig nok til at sige: ”du har ret, jeg tog fejl”.

Du kan læs mere om afdelingen her: https://ofonden.dk/enghaven/afdelinger/#Tankegangen

En faglig rollemodel
Som afdelingsleder har du en stærk ledelsesfaglig psykiatrisk profil. Du er fagligt velfunderet, såvel somatisk som psykiatrisk, og kender kompleksiteten og udfordringerne på psykiatriområdet, som sikrer vi lever op til lovgivning, kvalitetskrav og hele tiden udvikler os til at være et efterspurgt tilbud på det private marked.  Du er videbegærlig, nysgerrig og opdateret på nyeste viden og behandlingstilgange ift. Psykiatriske og kognitive problemstillinger. Du har praktisk indsigt og gode erfaringer fra dit eget arbejdet med psykisk sårbare mennesker. Du kan omsætte og realisere teori til det konkrete i mødet med medarbejdere og beboere, samt begrunde dine overvejelser og beslutninger, så du naturligt bliver en faglig rollemodel og kulturbærer, som skaber tillid og inspirerer til følgeskab. Det betyder ikke, at du skal være den dygtigste fagperson på Tankegangen, men du skal kunne facilitere og sætte medarbejdere og kollegaers kompetencer og viden i spil, så du skaber tryghed og ro for dine omgivelser.   

Et menneske der kender sine værdier
På Enghaven tror vi på, at den gode leder først og fremmest er et menneske, der leder mennesker. Et menneske, der kender, leder og lever efter sine egne værdier, så andre kan mærke effekten af dem. En leder der VIL noget. Vi tror på, at vi som mennesker altid er på vej, under udvikling, og derfor forventer vi ikke, at du skal have alle svar, eller kan alt, men ønsker troværdighed, ærbødighed og nærvær. At du bruger din dømmekraft, værdier og medmenneskelighed, når du leder. Du er aldrig alene, men skal kunne sætte konteksten og involvere fællesskabet, når der skal laves løsninger. Din evne til at ”stikke fingeren i jorden” er vigtig. Fornemme hvad der er brug for, og vide hvornår du skal gå forrest, bagerst eller ved siden af - alt efter opgave, relation og situation.

En del af noget større
Du bliver en del af en Enghavens ledergruppe på 8 ledere og 2 chefer. I ledergruppen får du sparring, inspiration, opbakning og forstyrrelser, så du er tryg og udvikler dig i din egen afdelingsledelse. Sammen med ledergruppen bliver du samtidig en del af den strategiske ledelse og udvikling af Enghaven. Arbejdet i ledergruppen er kendetegnet ved stor nysgerrighed, tillid og anerkendelse. Vi støtter og fejrer hinandens succeser. Stiller op når der er modvind og brug for opbakning, også selvom der er travlt. Du vil opleve en resultatorienteret gruppe, der har gejst, gnist, smil, og ønsket om at gøre forskel forbinder os som gruppe. Desuden bliver du en del af et større fællesskab i OK-Fonden med mere end 2000 kollegaer fordelt på 29 enheder over hele landet, der deler vision og værdigrundlag. Det giver dig mulighed for netværk, sparring, udvikling og uddannelsesaktiviteter. En organisation i konstant udvikling, og hvor ledelsesudvikling er et strategisk fokusområde.             

Du kan læse mere om OK-Fonden her: https://ok-fonden.dk/om-ok-fonden/

Vi du med blandt de dygtigste?  
Som afdelingsleder bliver du en del af en af landets mest anerkendte og udviklingsorienterede bo- og behandlingstilbud, som i 30 år har arbejdet dedikeret og målrettet på at give beboerne mulighed for at udvikle sig og for at deltage aktivt i eget liv. Du får frihed og mulighed for at udvikle dig i et ambitiøst fagligt miljø, hvor alle arbejder og er uddannet inden for den systemiske tankegang. En organisation hvor vi desuden hele tiden implementerer nyeste viden og metoder. Vi tilbyder en lang række behandlingsmetoder, blandt andet neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), dialektisk adfærdsterapi (DAT), øreakupunktur (NADA), musikterapi, kognitiv terapi, mindfulness, misbrugs tilbagefaldsforebyggende indsats m.m.  Måske er der noget du selv brænder for? Har du særlige kompetencer eller ønsker til nye behandlingsmetoder, så er der stort råderum og muligheder for kreativitet og nytænkning, så længe det er fagligt stærkt funderet og skaber værdi for beboerne.     

Læs mere om OK-Fonden Enghaven her: https://ok-fonden.dk/enghaven/om-os/

Faglig profil

  • Sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannet (sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller lign)
  • Erfaring fra psykiatri gerne social psykiatri
  • Min 5 års ledererfaring gerne med efteruddannelse i ledelse  
Løn er efter gældende overenskomst. Desuden er der en række attraktive medarbejderfordele, blandt andet sundhedsforsikring. 

Ansøgningsproces:
  • Ansøgningsfrist d. 11. december  
  • Invitation til samtale d.11. december
  • 1. samtale d. 14. december
  • 2. samtale d. 17. december
  • Ansættelse d. 1. februar 2021
Vil du høre nærmere om stillingen så kontakt chef Anette Lassen 23 65 08 86 på eller chef Christina Rosby Løwenstein på 51 41 84 43.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.