
Sygeplejerskerne på Onkologisk Ambulatorium, Afdeling R, afholder sommerferie i ugerne 26-31. De har derfor brug for hjælp fra medicinstuderende i denne periode.
Opgaverne der skal varetages, består i, sammen med en onkolog, at informere patienterne om scanningssvar, sygdomsstatus samt behandlingsplan. Der er ligeledes brug for hjælp til klargøring af patientforløb, hvilket indebærer at vurdere patienter via samtale, kontrollere blodprøver mv.
Den daglige åbningstid er mandag-fredag fra kl. 8-15 og tirsdage 8-18. Din ansættelse er på 32-37 timer/uge. Vi forventer at du kan arbejde i alle 6 uger.
Vi påregner 2 ugers oplæring inden uge 26 – Oplæringen er selvfølgelig lønnet.
Ansættelseskrav: Medicinstuderende der har færdiggjort 8. semester ved påbegyndelse af stillingen.
Yderligere oplysning fås ved henvendelse til stedfortræder Ida Riis eller Camilla Kjær på tlf. 6541 2924.
Ansøgning til Camilla Kjær via camilla.kjaer@rsyd.dk senest 28/2 2021.