Leder til Hjemmevejledningen i Roskilde Kommune (VIRK3)

Center for Socialpsykiatri i Roskilde Kommune styrker fokus på ledelse, recovery og rehabilitering. Vi søger derfor en visionær og driftssikker leder til hjemmevejledningen for handicap- og socialpsykiatri (§ 85).  
 
Center for Socialpsykiatri i Roskilde Kommune er i fuld gang med at udvikle den rehabiliterende organisation. Som et led i udviklingen, har vi fokus på at styrke borgernes forvaltning af eget liv – på bosteder, i opgangsfællesskaber og i borgerens egen bolig. Som leder i Hjemmevejledningen skal du understøtte, at medarbejdere i hjemmevejledningen arbejder ud fra en rehabiliterende og neuropædagogisk tilgang , og i at borgerne støttes til at leve et selvstændigt liv på egne præmisser.  
 
Vi søger en nysgerrig og fagligt ambitiøs leder med erfaring fra handicap- og psykiatriområdet. Vores nye leder bliver en del af et lederteam på 6. Der vil være et tæt samarbejde med myndighedsområdet, Center for Handicap og ikke mindst de to øvrige ledere i Hjemmevejledningen i Roskilde kommune. Du får ansvar for ca. 30 medarbejdere. 
 
Stillingens indhold 
Opgaven i VIRK er at understøtte borgere med handicap og/eller sociale og psykiske udfordringer i botræning og i andre af livets forhold. Som vores nye kollega i lederteamet vil du få en bred berøringsflade og det forventes at du, ud fra de givne omgivelser og behov, kan sætte de rette aktiviteter i spil i samarbejde med medarbejderne i afsnittet. 
 
Vores nye leder får til opgave at lede, optimere og organisere bostøtte til borgerne sammen med de øvrige ledere og fagkoordinatorer i Centret. I samarbejde med myndighedsområdet skal du være indstillet på at udtænke og organisere den rette støtte til borgerne, også hvis det betyder at vi skal gøre tingene anderledes end vi plejer.  
 
Vi forventer, at vores nye kollega: 
  • kan lede og arbejde recovery-orienteret, og sikre at borgernes ønsker, behov og muligheder for forandring er i fokus
  • har ledelseserfaring og sætter en ære i at motivere og engagere
  • kan arbejde inddragende og anerkendende i tilgangen til medarbejderne
  • brænder for arbejdet med borgergrupperne i handicap- og socialspykiatri
  • har indsigt i relevante metoder og tilgange så som neuropædagogik og rehabilitering
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og kan udtænke fleksible løsninger
  • er fagligt ambitiøs, struktureret og har fokus på dokumentation
  • trives i samarbejdet med borgere, pårørende, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • har lyst til at indgå i et ledelsesteam, hvor vi støtter hinanden og drøfter udfordringer på tværs af ledelsesområder 
Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2018 eller snarest muligt herefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for ny løn.  
 
Ansøgningsfrist er den 7. marts 2018. Der er ansættelsessamtale mandag den 16. marts 2018. Evt. 2. samtale vil blive afholdt den 22. marts. 
 
Mere info 
Du kan læse mere om Roskilde Kommune på www.roskilde.dk Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Hjemmevejledning (VIRK 2) Mille Schjoldan på 2499 1199 eller leder af Center for Socialpsykiatri Lene Chortsen Isak på 2037 4139. 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:1. marts 2018

Pædagogisk leder med stærk pædagogisk profil til Børnehuset Mælkevejen i Roskilde Midtby

Roskilde Kommune - Omr. Roskilde Midtøst

Mælkevejen ligger på Frederiksborgvej i Roskilde centrum, og er en lille, hyggelig institution, med én vuggestuegruppe, og én børnehavegruppe. Ud over den pædagogiske leder, er der fire pædagoger, tre medhjælpere og en uddannet køkkenleder. I Roskil...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:4. marts 2018

Roskilde Kommune - Leder af Ejendomme

Roskilde Kommune - Økonomi og Ejendomme

Vil du være med til at præge udviklingen af vores mange nybyggerier og vores nuværende ejendomme, og lægger du også vægt på høj arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed? Så er du måske vores nye leder af Ejendomme. Roskilde Kommune er en centralt bel...
Indrykket:20. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Pædagogisk leder til Børnehuset Spirrevippen

Roskilde Kommune - Børnehuset Spirrevippen

Roskilde
Børnehuset Spirrevippen er en integreret institution der består af to huse, hvor det ene rummer to vuggestuegrupper og det andet rummer børnehavebørnene. I vuggestuen er der to stuer og et fælles bevægelsesrum. Vores børnehave ligger i et hus længer...
Indrykket:21. februar 2018
Udløbsdato:8. marts 2018

Sygeplejefaglig leder søges til Roskilde Kommune

Roskilde Kommune - Social og Sundhed

Roskilde
Vil du være en del af en rehabiliterende organisation i konstant udvikling? Er du en engageret og erfaren leder, som brænder for udviklingen af det nære sundhedsvæsen? Roskilde Kommune søger en leder til sygeplejen samt diætister og fysio- og ergote...
Indrykket:22. februar 2018
Udløbsdato:3. april 2018

Leder til Hørhaven, socialpædagogisk botilbud

S/I Hørhaven & Fond

Leder til Hørhaven, socialpædagogisk botilbud Hørhaven er normeret til 9 voksne beboere, typisk med schizofren diagnose - godkendt efter 107 og 108. Hørhaven er en del af Fællesskabet Søtofte, som ligger ved Gyrstinge sø på Midtsjælland. Vores værdi...