Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til integreret dagtilbud

Leder til det selvejende integrerede dagtilbud Børnegården Byparken i Svendborg

Børnegården Byparken er en integrerede daginstitution med 2 børnehavegrupper, 1 vuggestuegruppe og en skov-gruppe, der hver dag kører til Skovmøllen. Vi er et aldersintegreret dagtilbud med børn fra hele verden i alderen fra 0-6 år, og hos os bydes hele familien velkommen.

Børnegården Byparken er en selvejende institution og en del af det forpligtende selvejende netværk Fyrtårnet i Svend-borg.

Vi søger en leder, der har fagprofessionel erfaring og succes med at understøtte gode læringsmiljøer med børn og familier med forskellige udfordringer, baggrunde, sprog og kultur. Du har kompetence til at facilitere det pædagogiske arbejde med børns specifikke udfordringer og se det enkelte barn som en betydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.

Du bliver ansvarlig for i samarbejde med bestyrelsen at etablere en evalueringskultur, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, for at sikre vores løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi forventer, at du har erfaring med at fastholde og udvikle en attraktiv arbejdsplads for vores 14 kompetente og en-gagerede medarbejdere. At du fokuserer på det, der fungerer og er nærværende - både i den daglige kommunikation og i tiltag, der kommer udefra fra, fx Den styrkede pædagogiske læreplan, Svendborg Kommunes børne- og ungepolitik, Det interkulturelle team. Svendborg Kommune arbejder, som mange andre af landets kommuner ud fra mere velfærd for færre midler. Derfor forventer vi, at du har evner til effektiv økonomisk styring og overblik. 

Du får som leder i vores selvejende institution et tæt strategiske samarbejde med bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret. Bestyrelsen har en partnerskabsaftale med Svendborg Kommune i fællesskab med de tre andre institutioner i det forpligtende netværk Fyrtårnet, hvor der er et ledelsessamarbejde om kerneopgaven, visioner og ekstern kommunikation. 

 

Ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med BUPL. Der forventes, at du har en diplomuddannelse i ledelse eller lignede lederuddannelse, eller at du afslutter en diplomuddannelse i ledelse inden for de første 4 år efter din tiltrædelse som leder hos os. 

Vi forventer, at du kommer på besøg og til en personlig rundvisning inden, du sender din ansøgning. Her vil et medlem af vores bestyrelse med glæde vise dig rundt i vores børnehus. 

Ansøgningsfristen er fredag den 20. april. Første samtalerunde i uge 18.  Anden runde i uge 20. Kontaktoplysninger: Formand for bestyrelsen Mia Højbjerg Sørensen, mia.valdemar@live.dk, tlf. 4118 6961.

 

Velkommen til øhavets hovedstad

Svendborg er en havne- og søfartsby på det sydlige Fyn, med 27.281 indbyggere. Svendborg er en gammel by og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. En by på kanten af det sydfynske øhav, der kan nydes på utallige måder. I kajak, om bord på et sejlskib, på dykkertur eller set fra land på en vandretur langs kysterne. En by fuld af fristende fødevarer fra de lokale marker, stalde og bryghuse. En by med fokus på kvalitet og tid til at leve det gode liv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her