Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til Kontorservice, Business Park Nord A/S


Business Park Nord A/S (BPN) er et kontorfælleskab med 76 virksomheder. Virksomhederne tilbydes en række erhvervs- og servicefaciliteter fx receptionist- og regnskabsfunktion, kantineforplejning, mødelokaler og andre services.

Som leder af Kontorservice bliver du en vigtig sparringspartner for organisationen, da du får ansvaret for at udvikle Kontorservice til en moderne og attraktiv servicefunktion for virksomhederne i - og udenfor Business Park Nord. Samtidig varetager du ledelsen af regnskabsfunktionen i Kontorservice, hvilket kræver, at du har indgående administrations-, økonomi- og regnskabsforståelse.

Din arbejdsdag og opgaver

Du kommer til at arbejde med regnskabs- og økonomifunktionerne for vores kunder, hvor de primære opgaver bliver:

  • Bogføring af finans-, debitor-, og kreditorbilag, afstemninger, hensættelser mv.
  • Månedsafslutning
  • Lønadministration
  • Momsindberetning
  • Udarbejdelse af materiale til revisor
  • Udarbejdelse af årsregnskaber
  • Optimering af processer
  • Afstemninger, løn, bank, moms, mv.

  • Du motiveres af diversitet i opgaveporteføljen

    Du er selvstændig, energisk og kompetent. Som person er du ansvarlig og engagerer dig i arbejdet. Du performer på et højt kvalitativt niveau, tager ejerskab for dine opgaver og forstår begrebet service.

    Jobbet kræver, at du har evnen til at prioritere, er konstruktivt spørgende og naturligt opsøgende på opgaver. Du trives med en stor og bred kontaktflade, rummer evnen til at arbejde for flere kunder og motiveres af begrebet ”frihed under ansvar” ligesom indstillingen ”alle hjælper alle” er et must.

    Vores ønsker til din baggrund

    Du har flere års erfaring fra en regnskabsfunktion og grundlæggende teoretisk kendskab til området. Måske har du en baggrund fra revisionsbranchen eller lignende, hvor du har tilegnet dig de nødvendige kvalifikationer.

    Det er et krav, at du skriver og taler dansk på højt niveau samt behersker engelsk i skrift og tale.

    Business Park Nord tilbyder dig

    Vi ønsker en snarlig tiltrædelse og tilbyder dig en ansvarsfuld og selvstændig stilling på 37 timer. Du får en god overlevering af opgaverne, så dine forudsætninger for at komme godt fra start er til stede. Dine kolleger består af et godt og stærkt team af engagerede medarbejdere, der sætter samarbejde øverst på dagsordenen.

    Løn efter kvalifikationer.

    I forhold til transport ligger vi få minutter fra motorvej E45.

    Ansøgning og tidsplan

    Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, derfor holder vi løbende samtaler.

    Såfremt du har spørgsmål til stillingens indhold er du er velkommen til at kontakte Peter Overby, tlf. 41 67 81 80 eller Gitte Als, tlf. 20 12 60 87.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her