Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til opholdssted

Leder til opholdssted for unge med psykosociale vanskeligheder

Aktiv Weekend søger en dygtig og erfaren leder. Aktiv Weekend er et privat opholdssted for børn/unge mellem 13 og 18 år, der har brug for at bo et andet sted end hjemme pga. psykosociale vanskeligheder og unge, der har brug for stor forudsigelighed og guidning i hverdagen.

Aktiv Weekend har fokus på at skabe et familiemiljø på vores bosteder, hvor to ligger i Silkeborg, et i Kjellerup og et nord for Viborg. Vi har tilknyttet en specialskole og efterværn, og vi har egen psykolog, socialrådgiver og administration tilknyttet afdelingerne.

Vi har fokus på den unges udvikling og et højt fagligt pædagogisk niveau. Vores pædagogiske tilgang er systemisk, hvor vi med en positiv voksenkontakt, en overskuelig struktur og en regelmæssig dagligdag skaber progression i den unges udvikling. Metodisk arbejder vi med PAV, KAT og udviklings-/behandlingsplaner.  Arbejdstiden er primært i dagtimerne med aftenarbejde 1-2 gange om ugen.

Ledelsesarbejdet består bl.a. af:

  • Ansvaret for driften af afdelingen herunder fastholdelse af struktur og opgaver.
  • Ledelse, udvikling og fokus på trivsel blandt både de anbragte unge og blandt medarbejderne.  
  • Et tæt og struktureret samarbejde med sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere.
  • Samarbejde med den overordnede leder og afdelingslederne på de øvrige afdelinger.
  • Afholdelse af møder bl.a. personalemøder, personaledage og statusmøder med anbringende myndighed, den anbragte unge og denne familie/netværk.
  • At sikre et fagligt højt niveau for vores pædagogik.
  • Styring af økonomi og overholdelse af budgetter.

 Det er et krav, at du

  • Er uddannet pædagog, socialrådgiver – alternativt som lærer eller anden pædagogisk uddannelse og gerne med ledelsesmæssig efteruddannelse.
  • Har bred erfaring fra arbejdet med børn og unge med psykosociale vanskeligheder.
  • Har ledelseserfaring og formår at agere tydelig, struktureret og med et godt overblik i også pressede situationer.
  • Er administrativ stærk og forstår vigtigheden af dette.
  • Er skarp på at holde strukturen i en afdeling og være både synlig men også lyttende, loyal og god til at omsætte til handling.

 

Vi tilbyder:

  • Et tæt samarbejde med leder, psykologer, HR og andet administrativt personale.
  • Stort råderum.
  • Sundhedsordning.
  • Faglig/pædagogisk udvikling, kurser
  • Fantastiske og engagerede kollegaer.  

Yderligere information om Aktiv Weekend kan læses under www.aktivweekend.dk. Ring gerne for at høre nærmere om stillingen hos leder Jesper Dige på telefonnummer 22 15 29 72.

Ansøgning og cv sendes til Kamilla Lund på job@aktivweekend. Noter i ansøgningen at det vedrører ledelsesopslaget, idet vi har flere stillinger slået op.

Ansættelse snarest og efter aftale.

Ansøgningsfrist den 1/7-2020. Såfremt du ikke har hørt fra os senest den 1/7, er stillingen besat til anden side.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.