Leder til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Du bliver overordnet ansvarlig for at sikre en koordineret PPR-indsats, der understøtter børn og unge med særlige behov i alderen 0 – 18 år samt deres forældre. Desuden skal du understøtte og udvikle samarbejdet på tværs af det samlede børne– og ungeområde.

PPR består af ca. 70 fagprofessionelle medarbejdere, herunder en stedfortræder og en afdelingsleder. Som leder skal du facilitere udvikling, trivsel og fortsat høj faglighed samt sætte en tydelig retning.

Du er formand for det centrale visitationsudvalg og er ansvarlig for visitation og det samlede overblik på specialundervisningsområdet. Du er endvidere budgetansvarlig i forhold til budgette-rede ressourcer på PPR området.

Der vil være en spændende opgave med faglig og økonomisk styring af Satspuljeprojektet, ” Styrket tidlig, sammenhængende indsatser”. Her indgår også analyse i samarbejde med Socialstyrelsen/Deloitte og andre kommuner. Du og dine medarbejdere skal gennem projek-tet udvikle nye faglige indsatser.

Derudover er der bl.a. planlagt en kommende flytning til nye lokaler, samt igangsættelse af en analyse af PPR’s virksomhed. Vi forventer desuden, at du er en aktiv sparringspartner i forhold til udvikling af kommunens specialområder og derved holder dig opdateret omkring den over-ordnede udvikling på området.
PPR er organiseret under Center for Børn & Familier og rammerne for PPR er fastlagt af Skole- og Børneudvalget. Du kommer til at referere til centerchefen for Center for Børn & Familier. Du kan læse mere om PPR i Greve her og se organisationsdiagrammet for Center for Børn & Familier her.

Vores kultur er præget af høj grad af fagprofessionalisme, hvor der er lyst til udvikling, en anerkendende tone, og hvor godt kollegialt samarbejde er værdsat. Fundamentet for PPR’s opgaveløsning afspejles bl.a. i vores værdier.

Greve Kommune har igangsat et stort og flerårigt udviklingsforløb, Fælles Retning, der nytæn-ker strategi, styring og ledelse i den kommunale organisation. Der er her fokus på at skabe en organisation, hvor der styres efter den bedste effekt for borgere og virksomheder.

Du bliver en del af en kommune, der bredt er kendt som udviklingsorienteret, fagligt i front og med nytænkende indsatser, der byder nye idéer og engagement velkommen, ligesom du vil opleve opbakning og interesse fra både det politiske niveau og direktionen.

Om dig
Du har en psykologfaglig baggrund og helt konkret erfaring med PPR-arbejdet samt indgående kendskab til lovgivningen på området. Du er garant for, at PPR og medarbejderne navigerer godt i de etiske og lovgivningsmæssige problemstillinger som kendetegner PPR’s virke.

Du kan både holde kursen i forhold til PPR’s lovpligtige kerneopgaver og sætte retning for udviklingen i det samlede PPR, så vi fortsat kan tilbyde indsatser, som er reelt værdiskabende for børn, familier og professionelle samarbejdspartnere.

Derudover har du solid erfaring med budgetopfølgning. Du har økonomisk indsigt og interesse for at arbejde med økonomistyring.

Vi forventer, at du har solid erfaring som leder. Du sætter retning og sikrer følgeskab igennem en anerkendende, tillidsbaseret og delegerende ledelsesstil.
Som person er du lyttende, forandringsparat, og du håndterer udfordringer med personligt overskud. Du er god til at danne relationer, både internt og på tværs af organisationen.

Øvrige oplysninger
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Hanne Poulsen på tlf. 4051 9353. Du kan læse mere om Greve Kommune her.

Vi gennemfører to samtalerunder, og der vil være en personlighedsanalyse mellem 1. og 2. samtale. Vi forventer at holde 1. samtale den 9. maj og 2. samtale den 23. maj 2018.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Afdelingsleder til Klub Havana i Greve Kommune

Greve Kommune

Greve
Klub Havana er et fritidstilbud for børn og unge med særlige behov i alderen 6 24 år. Som afdelingsleder i Havana bliver din vigtigste opgave, sammen med lederen, at sikre børnenes læring og trivsel. Overordnet set har du ansvaret for, at vores børn...
Indrykket:18. april 2018
Udløbsdato:18. maj 2018

Dygtig centerchef til kommune i rivende udvikling

Center for Ejendomme og Intern Service

Herlev
Til Center for Ejendomme og Intern Service søger vi en dygtig centerchef, der kan balancere sikkert mellem udvikling og drift. Herlev gennemgår i disse år en markant forandring. Etablering af letbanen, udbygning af Herlev Hospital, forbedringer af d...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:2. maj 2018