Leder til Spjald Børnehave og Dagpleje

Leg, læring og fællesskab i Spjald Børnehave og Dagpleje
Helheden søger en dygtig leder til vores Børnehave for børnene på 0-6 års området og for byens dagplejere. Stillingen er en fuldtidsstilling med 0,7 ledelsestid, og den er til besættelse fra 1. december 2020.   
De nære læringsmiljøer, fællesskabet og samarbejdet mellem institution/dagpleje og hjem er velkendte og værdsatte værdier. Ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn arbejder vi alsidigt for at tilgodese, styrke og udvikle alle børns nysgerrighed, livsglæde og læringslyst gennem lege, aktiviteter og samvær.
Vi søger en stærk faglig leder, der er optaget af kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde med de gode læringsmiljøer i såvel børnehave som blandt dagplejere. Det er vigtigt, at du vægter at udøve nærværende faglig ledelse, der udvikler kerneopgaven. Derfor prioriterer du at være fysisk til stede i praksis. Du skal anerkende og have blik for at sætte medarbejdernes forskellige kompetencer i spil. Vi ønsker, at det gode samarbejde og faglige sparring mellem helhedens afdelinger bevares og styrkes yderligere.
Du indgår i et ledelsesteam, som udover dig består af afdelingsleder i Specialcenter Øst, afdelingsleder for klub og SFO, viceskoleleder og skoleleder. Vi har et tæt samarbejde, hvor vi har egne ansvarsområder, men sammen kvalificerer beslutninger og processer. Dette ser vi som en styrke. Til børnehaven kan tilknyttes sekretærtid til personaleadm. mm. afhængig af behov. Helheden har tilknyttet fælles pedeller.  
Vi forventer, at du:
 

  • mestrer pædagogisk, personalemæssig og administrativ ledelse.
  • har en pædagogisk uddannelse og muligvis ledelseserfaring
  • kender hensigterne i lovgivningen for både dagpleje og dagtilbud -  herunder de nye elementer i den styrkede læreplan
  • er anerkendende og leder gennem tydelig dialog og involvering
  • har en synlig og aktiv ledelsesstil, der fremmer medarbejdernes oplevelse af lederkontakt, faglig kvalitet og høj trivsel
  • kan støtte, engagere, motivere og inspirere medarbejderne til at yde deres bedste for børnene
  • går forrest og er vedholdende ved implementering af nye tiltag i praksis
  • er klar og tydelig i kommunikationen
  • vægter et velfungerende forældresamarbejde

Lidt om børnehave og dagplejere
I Spjald Børnehave er tilmeldt 73 børn, som er fordelt ud på fire stuer. Børnehaven er mindre end 10 år gammel og har praktiske og flotte lokaler. Legepladsen er imponerende og indbyder til mange forskellige aktiviteter.

I byen er der 8 dagplejere, som har et tæt samarbejde.

Alle pædagogiske ledere og medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune har netop gennemført et kompetenceudviklingsforløb i forhold til at lede og indgå i Professionelle Lærende Fællesskaber (PLF). Den Professionelle Lærings Cirkel (PLC) anvendes som metode til undersøgelse og kvalificering af egen og andres pædagogiske praksis. Det vil være en fordel, at du har kendskab og erfaring med PLF og PLC.
Din nærmeste overordnede er helhedslederen, der også er leder af skolen. Dagpleje og Børnehave har egen forældrebestyrelse.
Spørgsmål til stillingen og evt. aftale om at komme på besøg i institutionen kan rettes til helheds- og skoleleder Helle Lundsgaard tlf.: 22120031 eller bestyrelsesformand Sussie Midtgaard Bach tlf. 28569747 : Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Ringkøbing-Skjern Kommune indhenter børneattest i ansættelsesforhold, der vedrører børn og unge.
Stillingen ønskes besat senest d. 1. december 2020. Der er ansøgningsfrist d. 21. oktober kl.12.00, og samtalerne afholdes d. 26. oktober.
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" herunder.  Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF- eller DOC-format.
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.