Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til strategi og ledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen

Vil du være med til at udvikle ledelse og styring, understøtte digitale organisationsforandringer og strategiimplementering i en politisk ledet organisation? Er du interesseret i kultur- og fritidsområdet, og ser du potentialer i området, som kan afspejle sig i opgaveløsningen? Brænder du for personaleledelse og vil bidrage til at drive strategiske dagsordener på en involverende og samskabende måde? Så er du måske vores nye leder.  
 
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) er inde i en spændende udvikling, hvor vi har fokus på at styrke forvaltningens evne til at samarbejde om at udvikle endnu bedre kultur- og fritidstilbud til københavnerne. Vi inddrager borgerne i den fremadrettede udvikling af fremtidens tilbud og udvikler løbende organisationen til agilt at kunne løfte fremtidens opgaver.  
 
Vi søger en leder til Strategi og Ledelse. Teamet løser en række strategiske opgaver, der peger ud i hele organisationen.  
 
Som vores nye leder vil du få ansvar for, at  
  • lede og udvikle teamet, Strategi og Ledelse, der består af 12 konsulenter.  
  • konceptudvikle inden for strategi, ledelse og organisationsudvikling herunder brug af metoder som fx designtænkning, for at sikre følgeskab og forankring i forvaltningen
  • videreudvikle indsatsen omkring digital ledelse og understøtte digitale forandringsprocesser
  • drive gevinstrealiseringsprocesser og understøtte, at de ønskede gevinster realiseres i organisationen
  • sikre at teamet kan navigere i krydsfeltet mellem forretning, organisation og økonomi, således at der sikres et helhedsorienteret blik i opgaveløsningen.   
Om dig  
Du har solid ledelseserfaring – og erfaring med personaleledelse af konsulenter. Vi forventer, at du finder det inspirerende at lede dygtige og selvstændige medarbejdere, og ser det som en spændende opgave at være den, der er med til at skabe rammerne for, at medarbejderne kan performe bedst muligt.  
 
Du evner at bevæge dig i spændingsfeltet mellem at lede både opad, udad og nedad i organisationen. Du evner at inddrage og samarbejde med resten af organisationen og har nemt ved at danne relationer.  
 
Du bliver motiveret af et tæt samarbejde med dine lederkollegaer, og ser samarbejde på tværs af teams og afdelinger som en styrke for at lykkes med dit eget team. Du vil som udgangspunkt have et helt naturligt tæt samarbejde med HR, og med vores økonomi- og analyseteam.  
 
Derudover lægger vi vægt på, at du
  • har mod til at afprøve nye metoder sammen med medarbejdere for at sikre den bedst mulige forankring og realisering af de ønskede effekter
  • er optaget af at understøtte organisationen, så KFF kan håndtere og drage nytte af den digitale udvikling
  • evner at inddrage og samarbejde eksternt og internt, da udgangspunktet er, at vi ikke kan lykkes alene, og vi arbejder med et udefra og ind perspektiv
  • har et koordinerende overblik og sikrer, at opgaver bliver delegeret hensigtsmæssigt
  • har blik for og evner at sikre den rette formidling og kommunikation, der gør at organisationen føler sig inddraget og er i stand til at manøvrere.   
Om HR, Strategi og Økonomi  
Center for HR, Strategi og Økonomi består af fire teams. Centeret løser en bred portefølje af opgaver inden for HR, strategiudvikling, ledelsesudvikling samt analyser, budget og regnskab. Vi arbejder som strategisk samarbejdspartner for forvaltningens enheder og sparringspartner for forvaltningens direktion, borgmester og udvalg. Vi lægger vægt på det tværfaglige blik, for derigennem at sikre en helhedsorienteret tilgang i opgaveløsningen.  
 
Centeret består af ca. 60 medarbejdere, og ledelsesgruppen udgøres lige nu af tre teamledere samt en Økonomichef og en Strategi og organisationschef, som sammen har ansvaret for den fælles ledelse af centret. Der er højt til loftet og en uformel omgangstone selv i en til tider travl hverdag.  
 
Du kan læse mere om Kultur- og Fritidsforvaltningen som arbejdsplads her: http://www.kk.dk/artikel/kultur-og-fritidsforvaltningen-som-arbejdsplads.
 
Yderligere information  
Fysisk kommer du til at arbejde i hjertet af København. Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst, og du vil blive indplaceret som chefkonsulent. Vi forventer, at stillingen besættes den 1. maj 2018.  
 
Spørgsmål?  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte strategi- og organisationschef Signe Jarvad på 6014 6512.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 25. februar 2018.
Første samtale afholdes den 8. marts og evt. anden samtale afholdes den 13. marts. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Leder til Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Hjemmesygeplejen Bispebjerg/Nørrebro

Vi søger en leder til hjemmesygepleje med fokus på ledelse frem for drift Du skal personalelede sygeplejersker med fokus på sparring og fagfaglige løsninger til sammenhængende borgerforløb. Du har ansvar for driften, men bakkes op af administrative ...
Indrykket:3. maj 2018
Udløbsdato:3. juni 2018

Biblioteks- og kulturleder til Kultur V

Valby og Sydhavnen

Kultur V i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune er på jagt efter en stærk ledelsesprofil, der sammen med medarbejdere og samarbejdspartnere kan levere de bedste borgertilbud på biblioteks- og kulturområderne med base i Valby Bibliote...
Indrykket:9. maj 2018
Udløbsdato:6. juni 2018

Pædagogisk leder til F/S Rosa

F/S Rosa

I klynge H på Amager søger vi en ny pædagogisk leder til F S Rosa, som har lyst, ideer og kompetencer til at skabe og lede i retningen af udbytterige læringsmiljøer for børn. Medleder i klyngeledelsen Klynge H består af otte 0-6 års enheder i forske...
Indrykket:9. maj 2018
Udløbsdato:24. maj 2018

Ressourcestærk og empatisk pædagogisk leder til vores specialklasserække på Kirkebjerg Skole

Kirkebjerg Skole

Er du pædagoguddannet, og har du lyst til at være med til at udvikle og sætte dit faglige præg på vores nye specialklasserækkes skole- og fritidstilbud? Er du faglig stærk inden for det specialpædagogiske felt og kan du skabe tydelige mål og forvent...
Indrykket:7. maj 2018
Udløbsdato:23. maj 2018

Ambitiøs tværgående leder til aftenvagt på Poppelbo og Lærkebo

Poppelbo, Lærkebo, Aktivitetscenter Brønshøj

København
Kan du skabe, udvikle og understøtte balance mellem vagtlagene? Så er rollen som tværgående aftenleder på Poppelbo og Lærkebo måske noget for dig? Vores ledelsesstruktur tager afsæt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen nye fælles ledelsesgrundlag, de...
Indrykket:15. maj 2018
Udløbsdato:29. maj 2018