Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leder til Sygeplejen i Langeland Kommune

 

Vil du være med til at sætte medarbejdere og ledere fri fra bureaukrati og regulering på ældreområdet?
Langeland Kommune er udvalgt som en af landets 3 kommuner til at indgå i velfærdsaftalen på ældreområdet, og vi søger derfor en stærk leder, der har stor lyst til at være med på denne rejse.
 
 
 

Langeland Kommune søger en leder af Sygeplejen med tiltrædelse den 1. januar 2021.

Sygeplejen i Langeland Kommune er en dynamisk enhed med 60 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der dækker dag, aften og nat. Desuden varetager Sygeplejen servicelovs opgaver om natten, hvorfor der er ansat social- og sundhedshjælpere til dette. Sygeplejen på plejecentrene er organisatorisk ansat på det respektive plejecenter, men er fagligt tilknyttet sygeplejen centralt. Ca. 600 borgere serviceres af hjemmesygeplejen i eget hjem, på plejecentre, i handicapinstitutioner og i sygeplejeklinikken.


Brænder du for at gøre en forskel og udvikle det gode liv for voresborgere?
Er du inddragende og anerkendende og kan sætte klare rammer og skabe mening?
Har du fokus på udvikling af faglighed og prioriterer det gode
motiverende arbejdsmiljø højt?
 
Medarbejdergruppen er engageret og målrettede, og har gennemgået en stor udvikling, der stadig er i gang. Specielt har Sygeplejen de sidste par år været udfordret på grund af det store pres med hurtigere udskrivelser fra sygehuset, implementering af akutsygepleje og triagering samt opfølgning på tilsyn fra Styrelse for Patientsikkerhed.
 
Der er stor fokus på at ensarte serviceniveauet, faglig udvikling samt optimering af det tværfaglige samarbejde omkring borgerne både internt og eksternt.
Dette samtidig med, at der er krav til rationel drift, at området er proaktivt og gearet til fremtidens udfordringer samt udnytter muligheder i tilgængelig teknologi.
 
Vi søger en leder, som har et skarpt blik for kerneopgaven, bevarer fokus på udvikling af fagligheden og som prioriterer det gode og motiverende arbejdsmiljø højt inden for de givne rammer
 
Som leder skal du brænde for at gøre en forskel for borgerne på Langeland. Du forventes at være inddragende og anerkendende i din ledelsesstil, samtidig med at du er god til at sætte klare rammer og skabe mening. Du skal være nærværende og have lyst til at være tæt på den daglige drift. Skal kunne skabe tillid, være god til at lytte og handle.
 
Du vil indgå i ledergruppen i Aktiv hele livet, der omfatter 12 lederkollegaer. Derudover vil du være en del af Lederforum, som er et fagligt og organisatorisk netværk for alle ledere i Langeland Kommune. Endelig deltager du i netværksgrupper med regionen og kommuner.
 
Du er ansvarlig for daglig drift, faglig udvikling, personaleledelsen samt økonomistyring.
 
 
Vi prioriterer følgende:
  • Uddannet sygeplejerske med ledererfaring
  • Diplomuddannelse i ledelse eller du er villig til at tage uddannelsen inden for de første 4 år
  • Højt informationsniveau, hvor du kommunikerer og formidler sikkert og tydeligt
  • Ledelsesmæssigt velfunderet og med erfaring inden for ældreområdet
  • God indsigt i budget- og økonomistyring
  • Solid erfaring med arbejdstilrettelæggelse og med anvendelse af vagtplan som ledelsesværktøj og i praksis
  • Erfaring med at omsætte og implementere strategier og politiske beslutninger til handling
  • Inddragende og god til at bruge medarbejdernes kompetencer til at skabe resultater
  • Du skal kunne motivere og inspirere medarbejderne med et højt fagligt og personligt engagement
  • Du skal kunne bevare overblikket i pressede situationer
  • Du skal være empatisk, lyttende og handlekraftig
  • Du skal kunne spille andre gode og være skarp i at anvende rette kompetence til rette opgave
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Ældre og Sundhed Britta Brix Madsen på tlf. 63516081 eller mail brbrma@langelandkommune.dk.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. november 2020 og 2. samtalerunde forventes afholdt den 20. november 2020.
 
Send ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og erfaring via nedenstående link senest den 6. november 2020.
 



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.