Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

LEGAL AND COMPLIANCE COORDINATOR

Har du styr på paragrafferne, og kan du formidle dem klart og forståeligt til dine kollegaer? Er du god til at holde dig opdateret på love og regler? Og tager du ansvar for dine opgaver? Så er du måske vores nye Legal and Compliance Coordinator.

Stort overblik – Specialiseret fokus
Du vil indgå i vores Legal & Compliance-afdeling, der stiller informationer og rådgivning til rådighed for indkøbs- og salgsafdelingen for at sikre, at Actona Company altid overholder gældende krav fra lande, myndigheder og kunder. Du vil supportere dine kollegaer med informationer og tilbud om træning, for at hjælpe både salg, indkøb og leverandører med at opfylde lovkrav.

Legal and Compliance Afdelingen, består af fire personer i Danmark og tre personer i Kina, som alle er specialister på hver deres område. Målet er at opbygge en viden på tværs, så man kan supplere hinanden i teamet. Du vil have direkte reference til Legal and Compliance Manageren.


Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Gennemgang af kundekontrakter og guidelines
  • Vurdering og registrering af designrettigheder
  • Opfølgning og løbende opdatering af vores GDPR (persondataforordningen) procedurer
  • Løbende opdatering på nyeste krav fra lande, myndigheder og kunder
  • Koordinering ifm. opdatering af kvalitetsmanualer og leverandørkontrakter
  • Implementering af nye krav


Aktiv spiller med ansvarsfølelse
Om natten drømmer du om paragraffer og jura, og om dagen går du til dit fag med stor respekt og faglighed. Du behøver ikke vide alt, men du skal være nysgerrig og have lysten til at finde svarene. Derfor forestiller vi os, at du er nyuddannet BA (Jur.) eller HA. (Jur.) – eller har erfaring fra en lignede stilling. Allervigtigst er det dog, at du går engageret til opgaven med en positiv indstilling og har lyst til at tage et ansvar. Du skal have sans for detaljen og følge dine opgaver til dørs. Du kommunikerer flydende på engelsk - både skriftligt og mundtligt.

Vigtigste personlige egenskaber:

  • Stort drive og teamplayer
  • Høj stresstærskel og god til at prioritere dine opgaver
  • Struktureret og effektiv tilgang til arbejdsopgaverne
  • Gode kommunikationsevner
  • Evner at se muligheder frem for begrænsninger


En arbejdsplads med internationalt miljø
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst. Du vil skulle samarbejde med vores 275 engagerede medarbejdere, hvoraf ca. 25 er ansat i udlandet. Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning, personalekøb og meget mere.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, men inden d. 1. februar 2020. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Opstart: Hurtigst muligt, men gerne 1. marts eller 1. april 2020

Arbejdssted: Tvis, Holstebro

Databeskyttelseserklæring
http://www.actona.dk/karriere/persondatapolitik/

Actona Company A/S
Actona Company A/S er en danskejet international møbelvirksomhed med hovedkontor ved Holstebro. Her findes ligeledes vores europæiske distributionscenter samt et af Nordeuropas mest inspirerende møbelshowrooms.

Actona Company A/S har en sund økonomi og omsætter på verdensplan for mere end 1,9 mia. DKK. Og beskæftiger på verdensplan over 1.350 medarbejdere. Møbelproduktionen finder primært sted i Asien og Østeuropa i et tæt samarbejde med eksterne underleverandører. Desuden ejer og driver Actona Company A/S eget tradingselskab i Kina og to polsterfabrikker i hhv. Ukraine og Kina.

Actona Company A/S har været leverandør til førende detailhandlere i mere end 35 år, og sælger i dag de to produktlinjer ACTONA og INTERSTIL til kunder i mere end 90 lande over hele verden. Se mere på www.actonacompany.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.