Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lejre Kommune søger social- og sundhedshjælperelever med uddannelsesstart januar 2020

I Lejre Kommune har vi syv elevpladser til et social- og sundhedshjælper hold med opstart januar 2020. Så hvis du er i gang med eller har gennemført grundforløb 2, og har du lyst til at arbejde med mennesker, så bliv social- og sundhedshjælperelev hos Lejre Kommune.

Som social- og sundhedshjælper kan du se frem til et udfordrende arbejdsliv, hvor to dage aldrig er ens. Du er med til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for dig.

Om uddannelsen

Din uddannelse som social- og sundhedshjælperelev i Lejre Kommune vil være kendetegnet ved et struktureret uddannelsesforløb, engagerede og fagligt kompetente praktikvejledere samt en god atmosfære omkring uddannelsesområdet.

Du vil lære:

  • Helhedsorienteret personlig og praktisk hjælp
  • At arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
  • At dokumentere den udførte pleje
  • At kende lovgivningen og arbejde ansvarsfuldt inden for denne
  • Tidlig opsporing, rehabilitering og igangsættelse af aktiviteter
  • At støtte og hjælpe borgeren til at være aktiv i eget liv
Om dig

Vi lægger vægt på, at du er motiveret, nysgerrig, respektfuld og ansvarsbevidst og har fokus på, at borgeren er i centrum - ikke kun i ord, men også i handling.

Social- og sundhedshjælperne i Lejre Kommune er desuden kendetegnet ved at være:

  • Ambitiøse, engagerede og mødestabile
  • Optaget af at skabe kvalitet, faglighed og resultater inden for plejesektoren
  • Parate til at tage ansvar for egen læring og uddannelse
Om os

Hos os får du rigtig gode vilkår for uddannelsen. Som social- og sundhedshjælperelev i Lejre Kommune vil du få en spændende uforudsigelig hverdag, hvor fokus er på menneskelige behov, forskellige livssituationer og på at gøre borgeren i stand til at mestre mest muligt i eget liv. Din praktikvejleder og teamleder er dine nærmeste samarbejdspartnere. De støtter og vejleder dig.

Du starter med at få undervisning i:

  • Hvordan samarbejder jeg med en borger i en forflytning?
  • Hvordan samarbejder jeg med en borger med demens?
  • Hvordan skal jeg dokumentere i den elektroniske omsorgsjournal?
  • Hvordan skal jeg håndtere medicin?
Løn og ansættelse

Der er uddannelsesstart i januar eller maj 2020. Du vil få løn under hele uddannelsen. Lønvilkår efter gældende overenskomst med FOA. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig. Du kan forvente weekend- og aftenarbejde.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en vekseluddannelse. I skoleperioderne får du undervisning på ZBC. I praktikperioderne vil du skulle arbejde på forskellige arbejdssteder efter aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 46 og 47.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.