Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lejre Kommune søger to demenskoordinatorer, som vil være med til at udvikle kommunens demensindsats i tråd med den nationale demenshandlingsplan

Brænder du for demensområdet og vil du være med til at skabe det bedst mulige liv for mennesker med demens og deres pårørende? Er du selvstændig og har du overblik? Er du empatisk, initiativrig og kan du støtte, motivere og inspirere andre? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet være:

• At koordinere indsatsen for demensramte og deres pårørende i Lejre Kommune
• At rådgive og vejlede i forbindelse med magtanvendelse og værgemålsansøgninger
• At rådgive, vejlede og undervise borgere med demens, pårørende, personale og andre fagpersoner og frivillige om demenssygdomme
• Aktivt at understøtte udarbejdelsen af handlingsorienterede socialpædagogiske handleplaner tæt på personalet og borgerne
• At igangsætte og være tovholder i pårørendegrupper og støttegrupper for borgere med demens
• At samarbejde med plejecenterets afdelinger, daghjem og aktivitetscentre om målrettede aktiviteter for borgere med demens
• At deltage og bidrage til den fortsatte udvikling på demensområdet i Lejre Kommune fra planlægning til implementering af konkrete udviklingstiltag
• At udarbejde rapporter, puljeansøgninger og dokumentation i KMD Nexus

Om dig
Vi ønsker os en kollega, som:

• Har en grunduddannelse som sygeplejerske
• Har relevant teoretisk demensuddannelse på diplomniveau fra Metropol eller tilsvarende niveau
• Har stor viden og erfaring med at arbejde med demensramte og deres familier
• Er en dygtig vejleder og formidler af viden til personale og pårørende
• Er empatisk og har en anerkendende tilgang til borgere og kolleger
• Har overblik og kan bidrage positivt og konstruktivt i et miljø med forandringer

Om os:

Lejre Kommune tilbyder en bred vifte af tilbud til borgere med demens og deres pårørende. Igennem de seneste år er plejepersonale systematisk blevet uddannet. Herudover er der etableret et korps af demensambassadører på både plejecentrene og i den udekørende hjemmepleje, hvor demenskoordinatorerne har en vigtig rolle som sparringspartner.

Lejre Kommune har stort fokus på demensområdet. På baggrund af en større analyse af Lejre Kommunes aktuelle indsatser og fremtidige udfordringer med flere borgere med demens, har politikerne besluttet flere tiltag, der skal sikre, at kommunens demensindsats lever op til nationale udmeldinger på området. Det betyder, at vi i Lejre Kommune har opnormeret demenskoordinatorfunktionen og styrker organiseringen af området. Det sker blandt andet igennem en distriktsopdeling, hvor den enkelte demenskoordinator har ansvar for indsatsen hos demensramte borgere både ude i eget hjem og efter indflytning på plejecenter. Af andre tiltag kan nævnes udarbejdelse af demensstrategi og etablering af flere demensvenlige plejeboliger. Et arbejde, der understøttes af Lejre Kommunes deltagelse i Demensalliancens Demensrum.

Du bliver en del af et demenskoordinatorteam bestående af tre demenskoordinatorer, der hver især får base på kommunens tre plejecentre i tæt tilknytning til sygeplejen. Demensteamet er organiseret under Center for Velfærd og Omsorg i den nyoprettede enhed ”Sundhed”. Sundhed er en tværfaglig enhed, der udover demenskoordinatorerne består af udviklingskonsulenter, forebyggende medarbejdere, forflytningskoordinator, administration m.fl.

Løn og ansættelse:

Der er tale om to ledige stillinger, begge med tiltrædelse fra 1. maj 2018. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Sådan søger du:

Send en ansøgning til anvo@lejre.dk senest den 5. marts 2018 kl. 12.00. Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved at henvende dig til plejecenterleder Charlotte Thygesen på mail chmt@lejre.dk, som herefter vil kontakte dig telefonisk, hvis du ønsker det. Første samtalerunde afholdes 12. og 13. marts. 2. samtalerunde finder sted torsdag den 15. marts 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her