Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lektor/adjunkt med solid erfaring inden for erhvervsøkonomi og det finansielle område søges til Erhvervsakademi MidtVest

Brænder du for at videreformidle dine teoretiske og praktiske erfaringer inden for erhvervsøkonomi, økonomistyring og forretningsforståelse?
Og kan du se dig selv som en, der vil være med til at implementere og udvikle uddannelsen til Professionsbachelor i Finans i et tæt samarbejde med uddannelsesteamet og det omgivende erhvervsliv?


Så er du måske vores nye underviser inden for disse områder på primært Professionsbachelor i Finans, men også med undervisning og øvrige opgaver på finansøkonomuddannelsen, på Professionsbachelor i International handel og markedsføring, på AU i finansiel rådgivning og på AU i Økonomi og ressourcestyring. Udover nævnte obligatoriske fag er vi også meget interesseret i at få dækket nogle af specialeretningerne på Professionsbachelor i Finans.

Vi tilbyder et udfordrende, fleksibelt og afvekslende job i en dynamisk institution, hvor dit eget engagement er med til at sætte barren for, hvor langt vi kan nå i udviklingen af de studerende.
Du kommer i samspil med meget motiverede kolleger til at undervise studerende på uddannelser, som vægter det faglige niveau og den faglige udvikling meget højt. Du vil primært skulle undervise i de nævnte fag, men vil også blive inddraget i at vejlede på fx afsluttende eksamensprojekter og bachelorprojekter. Derudover vil du også løbende blive involveret i nogle af akademiets forsknings- og udviklingsopgaver.

Du vil få en hverdag, som er fleksibel og spækket med faglige udfordringer, og hvor du har mulighed for selv at opnå stor indflydelse på fagindhold og udvikling. Du bliver en del af et hjælpsomt underviserteam, samt en organisation, som arbejder ud fra samme mål, og som sætter værdi i også at have det sjovt undervejs.
Du får samtidig muligheden for at arbejde tæt sammen med unge mennesker, som om lidt skal ud og sætte deres aftryk på din finansielle branche. I jobbet vil du desuden få et tæt samarbejde med erhvervslivet og relevante brancher, da vi vægter netop dette samspil højt i vores uddannelser.

Det uddannelsesteam, hvortil vi søger en ny medarbejder er placeret i Herning, men vi har også finansielle og økonomiske uddannelser i Holstebro, som der løbende samarbejdes og koordineres med. Du skal derfor være forberedt på, at der også kan indgå opgaver på akademiets afdelinger i Holstebro eller i Skjern. Da vi er et agilt erhvervsakademi med mange forskellige uddannelser og 3 forskellige adresser, lægger vi stor vægt på, at vores nye kollega er fleksibel og mobil både i forhold til at varetage opgaver på fuldtidsuddannelser og deltidsuddannelser og til at kunne komme rundt på akademiets afdelinger og deltage i møder med eksterne samarbejdspartnere.

Hvem er vi?
Erhvervsakademi MidtVest udbyder videregående erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt efteruddannelse og kurser inden for en bred palette af uddannelsesretninger. Vi er et erhvervsakademi der er stærke lokalt og ønsker at være lokalforankrede. Vi fokuserer i høj grad på at tilbyde erhvervsrettede uddannelser til de unge mennesker, der gerne vil blive boende i området samt understøtte det lokale erhvervsliv med at få kvalificeret arbejdskraft. Vores undervisning har fokus på en ligelig balance mellem teori og praksis, så de studerende er klædt på til at gå direkte ud i det lokale erhvervsliv.

Vi forestiller os at du:

  • Har flere års erfaring med at arbejde med virksomhedsøkonomi, økonomistyring
  • Har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau som fx Cand. Merc. eller Cand. Oecon.
  • Brænder for at undervise og har lysten til at videreformidle dine praktiske erfaringer fra branchen til motiverede studerende.
  • Har en holdning til de udfordringer der er inden for de professioner, som finansøkonomer og  finansbachelorer målrettes mod.
  • Er fokuseret på samarbejde og ser det som et plus, at du skal indgå i et underviserteam, hvor det handler om at nå et fælles mål.
  • Kan lide at have mange bolde i luften og være med til at udvikle de opgaver, som du løbende får.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. den 1. juni 2020.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og pågældende faglige organisation. Løn- og ansættelsesvilkår aftales ved ansættelsen.

Du bliver omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier som adjunkt/lektor. Her vil du som ny medarbejder indgå i et adjunktforløb, hvor dine behov for kompetenceudvikling afstemmes, så du er ordentlig klædt på til at varetage den nye rolle som underviser.

Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring kan udelukkende sendes via rekrutteringsplatform – senest torsdag den 16. april.
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 17.

Alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, der har de fornødne kvalifikationer, opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Hans Jørgen Skriver på mobil 29693759 e/ mail hjs@eamv.dk eller uddannelsesleder Kim Ehlers på mobil 29698181 / mail kie@eamv.dk.

Du kan finde mere information om EAMV på http://www.eamv.dk/

Vi glæder os til at høre fra dig!



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.