Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Leverancestærk Konsulent

Vil du være med til at øge værdiskabelsen i store danske og internationale virksomheder med fokus på få det bedste ud af kombinationen it og menneskelig adfærd?

Til den fortsatte udvikling og vækst i Peopleway søger vi en engageret kollega, der trives og performer i en hverdag med afvekslende opgaver, både interne, eksterne og på flere niveauer.

Stillingen er nyoprettet og den rette kandidat vil i høj grad få mulighed for at påvirke funktionen.

Opgaverne:

  • Designe og konceptualisere løsninger til forbedring af kunders forretningsresultater.
  • Udvikle adfærdsanalyser og adfærdsforstærkende initiativer med den unikke Peopleway løsning.
  • Sikre og selv eksekvere leverancer i høj kvalitet og med relevant opfølgning.
  • Relation Management med fokus på kundetilfredshed og mersalg på eksisterende kunder.
Personligt:
Som person er du robust, velafbalanceret, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du bevæger dig hjemmevant i virksomheders øverste beslutningslag.

Du er forretningsorienteret, eksekverende, analytisk stærk og har en veludviklet evne til at se sammenhænge, helheder og har samtidig et vågent øje for detaljen, der kan være afgørende for vores kunder og deres tilfredshed.

Din arbejdsform er velstruktureret og samvittighedsfuld og din adfærd opleves som proaktiv, konstruktiv og teamorienteret.

Værdier som ordentlighed, troværdighed, integritet, ansvar og tillid identificerer du dig med.

Fagligt:
Der kan være flere relevante baggrunde, du kan i dag f.eks. være inden for virksomhedsrådgivning / consulting som rådgiver, konsulent eller leveranceorienteret KAM’er og det vil være en fordel at du har erfaring fra forsikring/pension branchen eller andre videns- og servicetunge erhverv f.eks. finans, it/software eller telco.

Eller du har f.eks. arbejdet som intern konsulent indenfor f.eks. projektledelse, procesoptimering eller forretningsudvikling.

Uddannelsesmæssigt forestiller vi os, at du som minimum har en mellemlang uddannelse eller videregående uddannelse, som f.eks. cand. merc.

Du kan forvente:
  • At blive en del af et dynamisk team med et godt formål, ambitiøs dagsorden og unikt værditilbud.
  • At få en god on-boarding og løbende personlig og faglig udvikling i takt med du viser resultater.
  • En attraktiv fast løn, ordnede forhold og en hverdag du i høj grad selv kan være med til påvirke.
  • En kultur der er præget af ”højt til loftet”, mulighed for indflydelse og at vi spiller hinanden gode.

Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling og vi ser gerne du starter så snart, det er muligt og senest 1. august.  

Da kontoret er beliggende i Århus, vil det være en fordel, men ikke afgørende, at du bor i denne del af landet. Der må regnes med en del rejseaktivitet i jobbet, dog vil en stor del af opgaverne kunne løses på distancen.

Vil du vide mere så kontakt Allan Pagh, KM2JOB på telefon 51 41 89 79. 

Ansøgningsfrist den 9. maj 2021.

Om Peopleway
Peopleway er et Business Impact Management software- og konsulenthus med vækstambitioner. Med udgangspunkt i Peopleway’s unikke software løsning, hjælper Peopleway markedsledende danske og internationale virksomheder med at identificere og forstærke præcis den adfærd, som markant forbedrer resultater på forskellige områder. Peopleway løsningen hjælper dermed ledere og medarbejdere til udvikling og next-level performance, ved at optimere og skabe bedre sammenhænge mellem konkret adfærd, holdning, viden og øget værdiskabelse.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.