Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

LindbergHR søger IT-projektleder for VISUE

LindbergHR søger IT-projektleder for VISUE

LindbergHR søger en selvkørende projektleder, der kontinuerligt formår at skabe fremdrift

Om virksomheden:
VISUE er ejet af 13 forsyningsselskaber, der i VISUE-regi samarbejder om fælles driftsløsninger. Som følge af VISUE’s succes er der behov for udvidelse af medarbejderstaben, og i den forbindelse rekrutterer LindbergHR hermed en IT-projektleder til VISUE. Stillingen er nyoprettet, på fuld tid og med reference til den administrerende direktør. VISUE er beliggende på NRGi's hovedkontor i Aarhus N, hvor du, ud over dine kollegaer fra VISUE, som du deler kontor med, også har 175 øvrige kollegaer fra andre selskaber ejet af NRGi, hvor I deler kantine, træningsfaciliteter mv.

Om stillingen:

I samarbejde med de respektive forsyningsselskabers projektansvarlige vil du afdække projekterne, udfærdige kravsspecifikation, forhandle med forskellige leverandører og/eller sende opgaverne i udbud. Du sikrer løbende fremdrift i projekterne, og du afholder bl.a. møder (pt. primært virtuelle) og orienterer projektansvarlig og andre interessenter om status på projekterne samtidig med, at du opsamler viden og ønsker/krav fra interessenterne, som medtages i den fremadrettede udvikling.

Primære succeskriterier:

  • Du skaber løbende fremdrift i projekterne
  • Du prioriterer imellem arbejdsopgaverne og skaber det store overblik, herunder ved du hvad, der skal rykkes på, hvornår det skal ske, og hvorfor det er vigtigt
  • Du tager teten, er proaktiv overfor såvel kunder, interessenter og eksterne leverandører – og skaber en ligeværdig dialog

Faglige kvalifikationer:

  • Du har solid erfaring som IT-projektleder og har indsigt i IT-arkitektur
  • Du har en god økonomisk forståelse af projektøkonomi på it-udviklingsprojekter
  • Du har erfaring med udbud af IT-projekter
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med IT-sikkerhed – men ikke et krav
  • Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i elbranchen – men ikke et krav
  • Du har en veludbygget analytisk sans
  • Du har stærke kommunikationsegenskaber, såvel mundtligt som skriftligt, på dansk og engelsk

Personlige egenskaber:

  • Du besidder et holistisk syn, der gør dig i stand til at finde løsninger, der tilgodeser flere interessenter
  • Du trives godt med at kommunikere med medarbejdere på alle niveauer i en organisation
  • Du er en ildsjæl, der går ’igennem ild og vand’ for at sikre den rette løsning til rette tid

Du tilbydes:

En spændende og udfordrende stilling blandt erfarne kollegaer i en virksomhed med en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø. Virksomheden er ambitiøs og har succes, samtidig med at der gives plads til det enkelte menneske og rum til ’work life balance’.

Arbejdspladsens beliggenhed: Aarhus N.

Ansættelsestidspunkt: Snarest – men vi har tid til at vente på den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: Kandidater indkaldes løbende til interview, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion. 

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte Carsten Lindberg Hartvigsen tlf. 41 81 34 00, såfremt du har konkrete spørgsmål til stillingen.

Hvordan kommer du videre?

Upload straks en motiveret ansøgning og CV via nedenstående link:

https://www.lindberghr.dk/stillinger/?hr=show-job%2F67582%26locale%3Dda_DK

Vi ser frem til at høre fra dig og beder dig oplyse i din ansøgning, hvor du har set vores annonce.

Indkomne ansøgninger vil løbende blive gennemgået, og annoncen vil blive slettet, når stillingen er besat.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.