Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Lindegården søger kompetent og engageret pædagog

Vi søger en kompetent og engageret pædagog til Lindegården
 
Lindegården består af 4 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud, 3 bofællesskaber samt én bostøtte-funktion.

Lige nu søger vi én pædagog eller med anden relevant uddannelse til vores Botilbud. Stillingen er på 32 – 35 timer ugentlig til dag-, aften- og weekendvagter (hver 2. weekend) og ønskes besat snarest muligt. 

Om os
Målgruppen i Botilbuddet er voksne udviklingshæmmede med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De fleste borgere er kørestolsbrugere og har ikke noget verbalt sprog. Det er et pædagogiske botilbud, hvor vi grundlæggende arbejder med neuropædagogik og sanseintegration som pædagogiske redskaber. De basale behov er i højsæde og det er vigtig at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi gør en dyd ud af at fejre traditioner og bruger i øvrigt enhver anledning til at ”holde fest”.
Arbejdsopgaverne er personlig pleje og aktiviteter med udgangspunkt i vores kerneopgave. På Botilbuddet bor i alt 36 borgere, som er delt op i 3 huse med 12 i hver. Du bliver en del af et team på 10-12 kolleger, men der arbejdes så vidt muligt på tværs af alle huse.

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske område og aktivt bidrager med din faglighed i hverdagen. Det er vigtigt, at du har engagement og empati for borgerne og har etikken i orden, samt udviser loyalitet. Vi lægger vægt på gode skriftlige egenskaber, herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde og du må gerne have erfaring indenfor specialområdet og i arbejdet med sansestimulering. Ligeledes er det vigtigt, at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Endelig er humoristisk sans en væsentlig værdi, som vægtes højt.
Kørekort er en fordel.
Vi kan til gengæld tilbyde dejlige borgere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og udvikling, engagerede kolleger og stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet.
Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk
Løn i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 24. februar  2020. Vi afholder samtaler i uge 9.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.