Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Litteraturformidler (barselsvikariat) til Vejle Bibliotekerne

Litteraturformidler (barselsvikariat) til Vejle Bibliotekerne  
 
Har du lyst til at være med til at udvikle Vejle Bibliotekerne både som kommunal kulturinstitution og som Central bibliotek? Og brænder du for at skabe oplysende kulturoplevelser for vores mange brugere?  
 
Vi søger en initiativrig og selvstændig formidler til team Biblioteksrum og Service ved Vejle Bibliotekerne.
Du vil sammen med dygtige kollegaer bidrage til, at udvikle Vejle Bibliotekerne lokalt, regionalt som Centralbibliotek og nationalt.  
Du vil sammen med dine kolleger skulle indgå i arbejdet med at videreudvikle Vejle Bibliotekernes mange aktiviteter, men også gerne opfinde nye formidlingsaktiviteter, og gerne i samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere.  
 
Hvem er vi?  
 
Vi er et fremadsynet og udviklingsorienteret bibliotek, der arbejder med afsæt i en nyligt vedtaget bibliotekspolitik og strategi. Du kan finde mere information om bibliotekspolitikken, vores strategi og organisation på vejlebib.dk  
 
Vi har en masse bolde i luften. Selv om vi har travlt sætter vi en ære i at møde både brugere og kolleger med åbenhed og professionalisme.  
 
Vi forventer at du  
 
Har erfaring med biblioteks- eller anden form for litteraturformidling, og at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som bibliotekar eller inden for litteraturformidling.Det er dog et ufravigeligt krav, at du er god til mennesker, kan formidle i biblioteksrummet, og er vant til at samarbejde på mange forskellige niveauer – og det er rigtig fint, hvis du kan dokumentere det.
 
Dine opgaver vil være mangeartede såsom:  
 
  • at være med til at udvikle, planlægge og gennemføre aktiviteter i biblioteksrummet og gerne aktiviteter, som involverer brugerne.  
  • at indgå på vores hold af kompetente kolleger, som har publikumsvagter på hovedbiblioteket og i et af vores kulturhuse.  
  • at sætte litteraturen i spil på nye spændende måder over for brugerne både analogt og digitalt f.eks. i form af artikler til hjemmeside og aviser.  
  • at indgå i arbejdet med Bogen Kommer ordningen
 
I Vejle Bibliotekerne arbejder vi ud fra en tydelig kompetencestrategi, hvor vi bl.a. gør noget ud af, at vi kan lære af hinanden. Derudover forventes det, at du er:
 
  • Opsøgende og netværksskabende  
  • Du evner det bibliotekariske håndværk eller har lysten til at tilegne dig det.  
  • Er hverdagsinnovativ  
  • Og frem for alt, at du ”vil noget med Vejle Bibliotekerne”  
Hvis du vil vide mere  
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Maria Bjerre Graversen tlf. 24971532 eller Afdelingsleder Kasper Østergaard Grønkjær tlf. 40168826.  
 
Ansættelsesvilkår  
Der er tale om en begivenhedsansættelse (barselvikariat) og er på 37 timer ugentligt inklusiv 1-2 aftenvagter plus vagt hver 4. lørdag. Du skal forvente at vagtdække både i Vejle og i et af vores fire kulturhuse. Stillingen ønskes besat med start fra 1. juni 2018.  
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Vejle Kommune og relevant faglig organisation,  
 
Vi indhenter børneattest ved alle ansættelser.  
 
Ansøgning  
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer, Seneste den 19. april 2018.  
 
Vejle Bibliotekerne opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her